Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordeus Mythologi 1832
711
Siden høre vi Intet til den, før i Gylfe-Legen*), hvor Gang
ler spørger Vei fra Jorden til Himlen, og Har svarer smi
lende: det Spørgsmaal var ikke for klogt, men har Man ikke
nok fortalt Dig om en Bro mellem Himlen og Jorden, som Gu
derne gjorde, og som du sikkert har seet, men kaldte den kan
skee Regn-Buen. Den er trefarvet og stærk tilgavns, men
brister desuagtet nåar Muspels Sønner ride over den, saa de
maae svømme tilhest over store Floder**). En anden Gang, da
Gangler, i Anledning af det dunkle Vers i Grimners-Maal,
spørger om der brænder Ild over Bifrøst, svarer Har, at det
Røde i Buen er Ild, og at Bjerg-Riserne foer snart til Himmels,
om der var frit Kiørind over Bifrøst, hvis Bevogtning Man siden
hører, er Heimdal paa Himling-Høi betroet***). Min Mening
er kortelig den, at enten Digtere sige, de reed til Himmels paa
Regn-Buen eller paa Mælke-Veien, da smile de altid ad
de kloge Høns, som spørge om det ogsaa virkelig gaacr an, og
de smile med Rette, daßilled-Sproget selv unægtelig er
Vinde-Broen mellem Himmel og Jord, som Thusserne
vel ingen Vei kan komme med, men har dog stor Lyst til at
træde paa, saa det kan nok behøves at Heimdal giver
dem et Rap med hans gode Sværd, som ei for Intet kaldes
»Hoved«.
Dog, det var om Ragna-Roke, vi skulde tales hdt nærmere
ved, og maae da først bemærke, at enten Ordet bedst oversæt
tes Gude-M ørke eller Gude-Slæt, saa menes dermed As a-
Livets Undergang, og veed vi, hvad det vil sige, da veed vi
ogsaa, Man behøver ikke at vente til Verdens Ende, for at see
nogetSligt. Det er nemlig Naturens sædvanlige Gang, at vore
Forestillinger om det Usynlige: Himmelske og Aandelige, blive
i Alderdommen daglig mattere, og, at hæve de sig da end en
Gang til Kamp mod Jette-Anskuelsen af Livet som et Rov, Man
kun, saalænge mueligt, maa forholde Eiermanden, eller som en
Drøm og et Blænd-Værk, ikke værd at ændse, da synke de dog
gierne snart igien, og blive lettelig aldeles døde og magtesløse.
Men, selv om Enkelt-Manden i Hedenskabet undgik denne
Fare, saa følde og saae dog Fædrene, at Stammer og Folke-
Færd undgik den ikke, og deraf opstod den store Ragnaroks-
Mythe, da de Guder, vi selv har skabt, naturligviis forgaae med
*) Man har vel troet at finde den, under Navn af Argiøll (Morgen-Galeren),
i Ravne-Galderet (p. 232), men det er jo Heimdal.
**) Gylfe-Legen p. 13—14.
***) Gylfe-Legen p. 18. 21. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
