Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
712
vor levende Ihukommelse af dem og Tro paa dem. Gaaer det
nu saaledes med hvert Folk, da maa det gaae ligedan med
hele Menneske-Slægten, og i Universal-Historien staaer
unægtelig ogsaa Christus som en Heimdal, der vækker de
aandelige Kræfter paa Jorden til den sidste Strid, som nu vel ei
kan vare meget længere, da det paa den store Skue-Plads synes
mest at være Jetter og Dværge, der slaaes om Byttet.
Fra denne høiere Syns-Punkt vil vi imidlertid ligesom stige
et Trin nedad, fordi Man almindelig forvexler den overnaturlige
Tro, der er de virkelige Christne eiendommelig, med den leven
de Anskuelse og deraf udspringende naturlige Tro paa en
virkelig Aande-Verden i det Høie, med Virksomhed i det
Lave, der er fælles for Adel-Mennesket i det Hele At nu
Billed-Sproget er det eneste Natur-Sprog, hvori Man kan
tale levende om det Usynlige og Guddommelige, og at
Digterne, som fødte Mestere i dette Sprog, er Folkenes natur
lige Propheter ogMythe-Smede, forudsætter jeg som afgjort
og paastaaer derfor, at nåar et Folk har sine sidste virke
lige Digtere, der ikke lege med Billed-Sproget, men udtrykke
sig for Alvor levende og kraftig deri om Guddommen og Men
neskeheden, om det Forbigangne, Nærværende og Tilkommen
de, da har Folket sit Ragna-Roke, som bliver kiendeligt
derpaa, at baade Folket og Sproget tabe deretter den Aand
o: Livs-Kraft, der forhen besjælede dem, hvorved da naturlig
viis ogsaa Begges historiske Selvstændighed og Vigtighed endes,
ogAdel-Folket taber sig i den store Verdens-Pøbel, der kun’
aandelig talt, har M a a 1 og Ta 1, men ingen Vægt. Slige Ragna-
R oker er nu vel ingenlunde afskaffede ved Christendommen,
da dens Indflydelse paa Folke-Livet ei vil vare et Øieblik
længere end dens poetiske Udtryk, men dens underlige Magt
til at opvække af Døde, indvikler dog nødvendig Forholdet,
som vi derfor skal lære at kiende i Hedenskabet. At nu
Grækerne havde deres Ragna-Roke i Alexanders, og
Romerne deres i Augusts Dage, lader sig ikke godt mis
kiende, og at de gamle Nord-Boer fik deres i det Trettende
Aarhundrede, lader sig let opdage; men stirre vi vist paa Old-
Sagnene, da skimte vi For- Va r sier saa store, at, uden Chri
stendommens Hjelp, var Hint sikkert aldrig oplevet. Jeg vil
ikke her gientage hvad tit er sagt i det Forrige om A sa rna al s-
Tiden, som den hvori Aserne var levende, til den slutter hos
os med Angel-Sachsernes Udvandring i det Femte Aarhundrede;
men jeg vil giøre opmærksom paa to historiske Ragnarok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
