Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
762
Loke laande samme Net til at fange Andvar Dværg, som le
gede Gedde*).
Derimod lærer Skålda os at Æger ikke blot bar Navn af
Gudernes Giæst eller Godegiæst (heimsækir guSanna) og
af Rans Mand, men at han ogsaa er Fader til ni Døttre, nem
lig: Sky tør ni ng (himinglæfa), Dykke (diifa), Rød top (blo
cmghadda), Svulme (hæfring), Bløde (uSr), Sprud (hrønn),
Bølge, Vove og Brænding**), lutter naturlige Hav-
Fruer, som Man ikke blot maatte have Aand-Sky men Vand-
Sky for at forarge sig over.
Et andet Spørgsmaal er det, om Æger, som ogsaa kaldes
Hier og Gymer, ei er Fader til en finere Hav-Frue, Gerde
Gym er s-D atter nemlig, som Frey forelskede sig i, og kiøbde
med sit Sværd, saa det i alle Maader var enAphrodite, der
stiftede det betænkelige Venskab mellem Æger og Aserne ***).
Dog, det være hermed som det vil, saa udtrykker Ægers-My
then ei blot det venlige Forhold mellem Havet og den Histo
riske Kæmpe-Aand, som især Engelands Historie har sat
udenfor al Tvivl, men den skiænker os i Gude-Gildet et For
billede paa hvad nu er i Giære til Oplysning og Erkiendelse af
Aandens Natur-Forhold, hvorved Loke-Gluffen, der vel
ikke ganske kan udeblive, vil i det Mindste blive finere end
fordum.
Navnet Æger (eagor) betyder ligefrem brusende Hav, og
Hier eller Ler, som gav Le sø (hlesey) Navn, og er hos Saxo
en jydsk Høvding, betyder ventelig det Samme f).
Thorkild Adelfar.
Denne Mythe findes kun hos Saxo, og er ikke af de Dybe
ste, men derfor netop i visse Maader af de Klareste, hvorfor
den da ogsaa fandt Naade for hans Øine, vi vel maa kalde Fa
de r til det ny Krage-Maal i Norden ff). Dermed vil jeg dog
*) Sigurds-Kvide C. U. 11. 152, hvoraf Man maa slutte, at han ikke selv,
som sagt er, fandt paa at binde Fisker-Garn, men stjal kun Æren.
**) Skålda p. 124, og p. 185, hvor en ny Pen har begyndt, kun lidt ander-
ledes.
***) Loke-Gluffen C. U. I. 148. Skålda p. 125.
f) Steph. Saxo p. 28. (Dansken I. 94.) Hesce, Eyr et Ler.
ff) Holberg, som i den Anledning heel mærkelig (Dannemarks Historie I.
58) siger: Dette viser, at alle Saxos Fabler er ikke at foragte, og at Mange af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
