Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
763
ingenlunde sige, det er let at udfinde, hvilken døgnhistorisk Be
givenhed her muelig spilles paa, thi det kan holde haardt nok;
men jeg mener blot, at Fremstillingen er saa udførlig og gien
nemsigtig, at Man ei kan miskiende den allegorisk-mythiske
Beskaffenhed af Sagnet. Det er saaledes klart, at begge Rei
serne: til Geirrods-Gaard saavelsom til Ud-Gaard, skal
betragtes som aandige Opdagelses-Reiser, hvorfor Saxo ogsaa
indleder Sagnet med den træffende Bemærkning, at i Kong
Gorm brød sig den Old-Nordiske Kæmpe-Aand en ny Bane, saa
hans Hug stod ei til Vaaben-Gny, men til at etterspore og ud
granske Naturens Hemmeligheder, saa der kunde blive Reen
og ret Skiel mellem den sikkre Erfarings og det løse Rygtes
Ene-Mærker*). Om derimod begge Reise-Beskrivelserne har
een Forfatter, og altsaa virkelig give os en Fortsættelse, er et
andet Spørgsmaal, som jeg dog hælder til at besvare med Ja,
da den første Reise ender med Forgudelse af Udgaards-
Loke, men den Anden med et Glimt af Christendommens
Herlighed, der ligesaavist bliver Udbyttet af en lykkelig Reise
til det Phi lo so phi ske Land, som hin blev Enden paa alle
de forulykkede Reiser til Fabel-Landet.
Her kan hverken blive Rum til at afskrive eller giennemgaae
det brede Sagn, som Læseren ogsaa nemt kan finde, og, nåar
han er inde i Anskuelsen, more sig med at udtyde**), men den
mærkelige Omstændighed, at Thorkild Adel fa r giøres til
en Islænder, kan jeg ikke med Taushed forbigaae, da den
blandt Andet viser, at Sagnet ikke er af Islandsk Byrd; thi
det hænge nu sammen med Islands første Bebyggelse i Ha
rald Håar fagers Dage, som det vil, saa var den dog i det
Trettende Aarhundrede vel næsten ligesaa fast en Islandsk
Troes-Artikel som nu, og desuden er Talen aabenbar om de
antikvariske Islændere. Mythe-Smeden har da rimelig
viis været enAngel-Sachser, som hverken tog det nøie med
Kronologi eller Geographi, nåar kun Anskuelsen var rigtig, og
han kunde faae sagt hvad han vilde. At det er i Tydskland
Thorkild paa Hjem-Reisen faaer Nys om Christendommen,
dem, hvis Man havde den rette Udtydelse, kunde blive ligesaa vigtige,
som de Græske og Ægyptiske Fabler, hvilke under forblommet Digt inde-
holde Theologi, Moral og sandfærdige Historier.
*) Hie enim novum audaciæ genus complexus, hæreditarium fortitu-
dinis spiritum scrutandæ rerum naturæ vestigiis qvam armis excolere
maluit: utqve alios reges ardor bellicus, ita ipsum cognoscendorum mirabi-
lium, qvæcunqve vel experimento deprehensa, vel rumore vulgata fuerant,
præcordialis stimulabat aviditas.
**) Stephanii Saxo p. 160—66. Dansken 11. 223—38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
