Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
764
minder os om An sg ar, som upaatvivlelig har svævet for den
Christne Mythe-Smed, men saa sikkert var hans Syn, at Tydsk
land ganske rigtig blev Stedet, hvor vi maatte have Forstanden
skiærpet til at kiende klar Forskiel paa Christus og Ud
gaards-Loke.
Hakonar-Maal.
At jeg regner Håkon Adelsteens Efter-Mæle til Mytherne,
har ikke sin Grand i nogen Tvivl enten om Håkons eller Ei
vinds historiske Enkelthed, thi de ragede, desværre, alt for
høit frem, hver paa sit Stade, saa, hvor mistænkeligt det end
klinger, atHøgHabrok, som vi kiende fra Grimners-Maal
bringer liden Håkon til Engeland*), tvivler jeg dog ikke
paa, han jo kom derfra, og stræbde at indføre Christendom
men i Norge, men fik dog en Slags Hedensk Lig-Begiængelse,
med tilsvarende Efter-Mæle. Det Mythiske ligger da kun deri’
at Efter-Mælet, trods Tidens Pinagtighed, var livfuldt nok til
ei blot at komme i Folke-Munde, men til paa en Maade at over
leve den sorte Død, som et høirøstet Vidne om Dybden i den
Old-Nordiske Anskuelse, og Genialiteten hos den forunderlige
Fader til Har ek paa Tjøtø. Naar Man nemlig kalder Hako
nar-Maal en Efter-Ligning af Eriks-Maalet, da har Man
baade meer og mindre Ret end Man forlanger, omtrent som
nåar Man vilde kalde vor Håkon en Efter-Ligning af Shak
spears Hamlet; thi ganske sikkert var det Eriks-Maal, og
dets Angel-Sachsiske Jævninger, Eivind maatte takke for
Modet til at være hvad de gamle Æsthetikere kaldte en S kald a-
Spilder og de Nye en regelløs Sværmer, men Magt en til at
svinge sig i Ørne-Spor høit over alle Krager, den faaer Man
ikke, men viser kun, ved Etterligningen, og at Eivind virkelig
paa sine Ørne-Vinger bar Håkon til Valhald, er saa vist, som
at deres Efter-Mæle tevede og døde med hinanden, og varer nu
formodenlig Verden ud. Dersom ikke den Old-Nordiske An
skuelse lod sig forene med den Christelige, da maatte vi nu
kalde Håkon Adelsteens Indførelse i Valhald et mislykket Vove
stykke, men da vilde den heller aldrig fundet Sted, thi kun den
dybe Ahnelse af det venskabelige Forhold satte Eivind istand
til at kvæde livlig om, hvad ellers, trods alle Fabel-Ord, vilde
*) Heimskringla I. 119. Dansken I. 115.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
