Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paradis
46
de bag Træerne i Skjul for Guds Ansigt [Aasyn], indtil Han
kaldte og sagde: Adam! hvor er du? Jeg blev bange, da jeg
hørde din Røst, sagde Adam, fordi jeg er nøgen! Og hvem,
sagde Gud, har fortalt dig, at du er nøgen, med mindre du har
ædt af det Træ, som jeg saa strængelig forbød dig? Ja, sagde
Adam, den Kvinde Du gav mig til Mage, hun gav mig Noget af
det Træ som jeg aad. Da sagde Gud til Kvinden: hvi gjorde du
det? Slangen, sagde hun, fik mig narret til at æde! Da dømde
Gud mellem Kvinden og Slangen og satte Splid imellem dem
og deres Sæd, og sagde til Slangen : Kvindens Sæd skal kløve
[knuse] din Isse og du skal stikke [mens du stikker] ham i Hæ
len. Men til Kvinden sagde Gud : paa Kummer og Suk faaer
du nu Overflødighed, dine Børn skal du føde med Smerte, og
Manden som din Hu staaer til, skal beherske dig! Og til Adam
sagde Gud : fordi du laande Øre til Kvindens Bøst og aad af det
Træ jeg forbød dig, da skal Jorden være gienstridig under dine
Hænder og bære dig Torne og Tidsler og i dit Ansigts Sveed
skal du æde dit Brød, til du synker i Støvet, som du er tåget
af, thi af Jord est du kommen og til Jord skal du blive.
Da gjorde Gud Adam og Eva en Klædning [Klædebon] af
Skind og drev dem ud af Paradis, sigende : Adam er blevet som
En af os til at kiende Godt og Ondt, mon han skulde have Lov
til at plukke Udødeligheds Frugt af Livets Træ ! Tilmed satte
Gud Cherubim paa Vagt med funklende, flagrende Sværd, som
spærrede Veien til Livets Træ, og Adam boede derudenfor.
Baade fordum og nys har de Lærde været meget tvivlraadige
om, hvordan Man bedst skulde forklare sig denne vigtige og
mageløse Efterretning om Menneske-Slægtens tidligste Barn
dom, og var det før sædvanligst at tåge den bogstavelig som en
aabenbaret Historie, da er det nu hardtad almindeligt at be
tragte den blot som en mærkelig Mythe fra den gråa Old-Tid.
Hvilken af Delene Man vælger, bliver Tingen imidlertid om
trent den samme, nåar Syns-Punkten kun ikke forrykkes, ved
at sætte Jødernes Hellige Skrift i en skiæv Forbindelse med
den Christne Tro, hvad vore Skrift-Kloge siden Reformatio
nen ret med Flid har gjort; thi som et almindeligt Opreis
nings-Middel forudsætter Christendommen vist nok et al
mindeligt Fald, men Faldets Virkelighed beviser aabenbar
ikke det mindste for Opreisningens, hvorfor ogsaa Jøderne i
atten Aarhundreder antog det Ene og forkastede det Andet.
Naar vi nu lade al barnagtig Kiævlen fare, da bliver Spørgs
maalet blot, hvordan Man bedst skal forstaae den mageløs af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
