Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paradis
47
hjemlede Efterretning om Menneske-Slægtens lykkelige og
uskyldige Barndom, der, ved et ulyksaligt Feiltrin og tilsvaren
de dybt Fald, tog den sørgelige Vending, som Menneskets Na
tur-Stand under alle Himmel-Egne kun alt for godt lærer os at
kiende. Lettelig enes vi da vel ogsaa, deels om det, at havde
Mennesket ei før sit Fald havt lysere Øieblikke og bedre Dage
end siden, blev hele Levnets-Løbet uforklarligt, og deels om at
Mennesket i sin tidligste Barndom ei faldt som en gammel Phi
losoph men som et Barn, saa Fortællingen vanskelig kan tåges
for barnlig. Selv Slangen kan, trods sit fabelagtige Udseende,
neppe undværes, thi nåar Man veed hvad Man siger, hvad de
Lærde jo maae, da bliver det en grov Injurie mod [Bagtalelse af]
Menneske-Slægten at sige, den [som en Djævel] har fristet og
forført sig selv, og en reen Guds-Bespottelse at skyde Skylden
paa den medskabte Sandselighed, saa en udvortes Frister
er aldeles nødvendig.
Paradiset lader sig heller ikke godt sprænge i Luften, især
for de Floders og Landes Skyld, som udtrykkelig nævnes, men
vist nok kan Man ikke tænke sig Abild-Gaarden saa lille som
sædvanlig, da den maatte være bestemt til hele Menneske-Slæg
ten, i det Mindste i Barndommen og formodenlig i Ungdommen
med. Det er derfor neppe urimeligt at antage, det var netop
hele det samme Jord-Strøg i Øst og Vest, hvor Man endnu tæn
ker sig Menneske-Slægtens Vugge, og hvor vi bestemt veed,
den Universal-Historiske [store menneskelige] Skue-Plads var
giennem hele dens Ungdom, altsaa de deilige, milde Egne fra
Himmel-Bj ergene rundt om Middel-Havet til Herkules-
Støtterne. Ved tre af Floderne tænker Man da uvilkaarlig
paa Ganges, Euphrat og Nilen, der i Old-Tiden spillede
saa udmærket en Rolle, som store Patte-Flasker for Folkene i
Barndommen, der naturligviis siden blev overflødige og brug
des kun af blødsødne Skrællinger, mens de raske Unger-Svende
udspyttede Patten, pløiede det vilde Hav, besteg de høie Bjerge
og forsøgde sig i Verden. Naar Man nu sporer de tre Para di s-
F loder saa kiendelig, kan Man ikke godt finde sig i at den
Fjerde skulde være aldeles forsvundet, og vover heller at giætte
paa Amazon-Floden (Maranhon) i Syd-Amerika, som
skal have en slaaende Lighed med de Andre, og hvorpaa det
passer udmærket godt, hvad der skrives om Ph i son, at den
flyder om Guid og Ædelstene. Sligt kan jo vel synes Mange
latterligt, for det vilde Havs Skyld, der skiller Amerikas Guld-
Land fra Afrikas, men det var ikke saa urimeligt, om Jor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
