Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abraham
67
Dage ei ret selv veed, hvormeget de troe af denne forunderlige
Tale, der bestandig synes at svæve mellem en poetisk Idyl og
en idyllisk Historie; thi det Naturlige og Over-Naturlige, det
Guddommelige og Menneskelige, som Man i vore langt mere
anatomiske end poetiske Dage pleier saa skarpt og dødt at ad
skille, sammenflyder her saa let og levende for vore Øine, at
Man har ondt ved at troe dem, end sige da Historien, som de
Skrift-Kloge saa keitet har gjort til en Troes-Artikel. Betragte vi
imidlertid med Forstands oplyste, det er, med videnskabelige
Øine, denne deilige Skildring af Abraham, den mageløse
Folke-Fader, der ikke for Intet er kaldt Guds Ven, da see
vi ogsaa et saa træffende Forbillede paa det Største, der udvik
lede sig i Tidernes Løb, at vi neppe fristes til at tvivle om,
Ebræerne jo virkelig maae have havt en saadan vidunderlig
Stam-Fader, af hvem Christus var den ægte og Mahomed
den uægte Søn, saa det her, som overalt i den hellige Historie,
bliver det eneste fornuftige Spørgsmaal, ikke om det ermue
ligt, der saa klart og glædelig har viist sin Virke lighed, men
kun: paa hvad Maade Man helst skal forklare sig det. At nem
lig Troen paa den høieste Gud, der skabde Himmel og Jord, og
paa et virkeligt Samfund mellem den guddommelige og men
neskelige Natur, maatte i Old-Tiden vidunderlig gribe en En
kelt-Mand og ligesaa vidunderlig gestalte hans og hans Afkoms
Levnets-Løb, nåar der nogensinde skulde blive et Jødedom
og en Christenhed i Verden, det see vi af Hedenskabets
Historie, og Spørgmaalet er da kun, om dette var en blot Efter-
Virkning hos de mest Poetiske [opvakte] Naturer af Menneskets
Skabelse i Guds Billede, eller tillige, som Jøderne og de Christne
har troet, en ny Virkning af Guddommen.
At Ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, og især Forvandlin
gen af Loths Hustru, har stødt Endeel af de Natur-Kyndige, er
for Resten vist nok, men i Henseende til det Første kan Man
kun sige : de maae være glade, det ikke gik dem, som det jo gik
deres gamle Broder P 1 ini u s, der formodenlig heller ikke troede,
det vilde gaae saa haardt til med Herculanum og Pompeii,
før han fik det at føle, og hvad Loths Hustru angaaer, er det
høist mærkeligt, baade at Christus omtaler det som en afgjort
Sag, og at Herodot fortæller, han selv har seet en sær Støtte
med Kvinde-Mærke i Palæstina, som vel turde være den
samme, skiøndt han giver den en ganske anden Oprindelse.
Spørge vi endelig om Abrahams Leve-Tid, da maae vi nøies
med den Beskeed, at efter sit Slægt-Begister nedstammede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
