Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob eller Israel
68
i sjette Ledd fra Eber, og at efter vor Ebraiske Text, som
det her (trods Indsigelsen af de Halvfjerds) efter Leddene er
sikkrest at følge, forgik der ikke fuldt 200 Aar mellem Pha
legs Fødsel og Abrahams, saa den Sidste maa sættes om
trent 500 Aar efter Floden og 1700 f. Ch.
Jakob eller Israel.
Isak var en stille Fyrste, men Herren aabenbarede sig dog
ogsaa for ham, efter Abrahams Død, og gientog sit Løfte, at i
hans Æt skulde alle Folk paa Jorden velsignes. Isak var gift
med sin Frændke, Bebekke, Labans den Syrers Syster, og da
hun var frugtsommelig, forespurgde hun sig hos Herren om sin
Afkom og fik til Svar: du bærer tvende Folk under dit Hjerte,
det Ene bedre end det Andet, og det Høie skal tjene det Lave!
Hun fødte derpaa Tvillinger, nemlig Esau og Jakob, og da
de voxde til, blev Esau en Vild-Skytte, men Jakob var spagfær
dig og hjemlig, og saa engang, da Esau kom fra Jagten og var
mat, sagde han til Jakob, som sad med en Bet Lindser for sig:
jeg er flau, mig Forlov at smage din Bød- Grød! Ja, sagde
Jakob, giver du saa mig din Førstefødsels-Ret?Top, sagde Esau,
hvad nytter mig den Ret, jo før Man fødes, des før Man døer.
Velan, sagde Jakob, saa sværg mig Førstefødsels-Retten til! Da
svor Esau og aad og dråk, sprang op og foer ud og regnede
Førstefødsels-Retten for ingen Ting, og Man kaldte ham siden
Edom o: den Røde.
Isak holdt mest ad Esau, hvis Vildbrad smagde ham, men
Rebekke holdt mest ad Jakob, og da Isak var gammel og blind,
havde han betænkt at give Esau den store Velsignelse, der til
hørde hans Æt, men ved Rebekkes List fik Jakob den, hvor
over Esau blev saa forbittret, at han lod sig forlyde med, at
nåar deres Fader døde, vilde han slaae sin Broder ihjel. Derfor
sendte Isak og Rebekke Jakob til Syrien, til hans Morbroder
Laban, og underveis lagde han sig en Aften, ved Soels Ned
gang, til at sove paa Marken med en Steen under sit Hoved.
Da saae han en Stige i Drømme, som naaede fra Jorden lige op
til Himmelen, hvorad Guds Engle gik op og ned, og Herren stod
selv paa Toppen og sagde : frygt ikke ! Jeg er din Fader Abra
hams Gud og Isaks Gud, den Grund som du hviler dig paa, den
skiænker Jeg dig og din Æt, og din Æt skal være som Støv paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
