Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægyptiske Old-Sagn
103
et frit Mod og kun gaae Fienden i Møde, sikker nok paa Hjelpe-
Tropper. Det gjorde han da ogsaa og drog op til Pelusium,
ved Grændserne, med et Følge, der ikke var en eneste Krigs-
Mand i, men lutter Kro-Mænd, Handværks-Folk og Dagdrivere,
hvorpaa Fiendens Leir ved Natte-Tide oversvømmedes af M a r k-
Muus, som aad baade Koggere, Buer og Skjolde-Greb, saa Hæ
ren næste Dag maatte flygte vaabenløs og leed et stort Neder
lag. Derfor staaer denne Konge endnu i Hefæstos-Templet, ud
hugget i Steen, med en Muus i Haanden og disse Ord i Mun
den : hvo mig seer, vorde from *) !
Saavidt Præsterne, siger Herodot, og Man maa vel ind
rømme, det kan ogsaa være Nok af det Slags ; men paa den an
den Side kan Man dog heller ikke nægte, det er en meget tarve
lig Old-H i stor ie for det ældste Folk i Verden, selv nåar Man
anslaaer Tids-Bummet til en god Deel mindre end Præsterne,
som læste de 341 Konge-Navne op for Hekatæus og Hero
dot, forsikkrende dem, at de havde udfyldt ligesaamange Men
neske-Aldre eller 11340 Aar og pegende til Vitterlighed paa lige
saamange Træ-Mænd i Thebe, der skulde forestille Ypper
ste-Præsterne, hvis Antal, Søn efter Fader, paa el Håar stem
mede med Kongernes ! Imidlertid er dog disse Herodots Præst e-
S a g n omtrent Alt hvad Old-Tiden har kiendt, thi hvad Diodor,
som skrev efterManetho, lægger til, er übetydeligt, saa Man
seer godt, at Historien slet ikke har været de Ægyptiske
Præ sters Sag, og at det i alle Maader var splittergalt, af saa
danne Bilringer at ville bygge et Tempel enten for Saga eller
Mnemosyne, der kunde trodse de Ihukommelses-Støtter, Mo
se s og hans Efterlignere har reist paa Zion. Derimod kan vi,
ved Hjelp af Ebræernes Skrifter, temmelig godt see, hvordan de
Ægyptiske Præster, tildeels meget imod deres Villie, er kommet
til den naragtige Bigs-Historie, de trykde i Grækeren. Først
maae vi imidlertid forvandle de mange tomme Aar-Tusinder
omtrent til ligesaamange Aarhundreder, hvorom Præsterne selv
har efterladt os et Vink, vi ei kan lade übenyttet, thi de fortalde
selv Diodor, at de vidste kun Rede til syv og fyrretive
Konge-Grave, og nåar vi nu til de 341 Konge-Navne, de fore
læste Herodot, lægge de følgende Sex (Psammetik, Necho,
Psammis, Apries, Amasis og Psammenit) som er sikkre nok, da
bliver der netop trehundrede og syv og fyrretive, hvoraf vi
med Rette forkaste de trehundrede som uægte, da det jo kun
*) Herod. 11. 98-143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
