Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægyptiske Old-Sagn
Aar uærlige Folk der hos Ægypterne, som havde Grave nok,
kom til at fattes En*). Tillagde vi nu endogsaa det Ægyptiske
Rige, til Senacheribs Tid, hvad Man kalder 41 Menneske-
Aldere (1350 Aar), kom der dog allerede en menneskelig Tids-
Regning ud, men da 25 Aar er det allerhøieste Man tør regne
paa hvert Konge-Ledd, maa det forkortes til 1000, som, lagt
til de 700 Aar mellem Senacherib og Christus, giør 1700 Aar og
fører os eet Aarhundrede foran Abraham, som jo ogsaa er den
første bekiendte Reisende, der fandt en Konge iÆgypten.
Hermed kan det ogsaa stemme, hvad Præsterne fortalde He
rodot, at indtil den Tid havde Solen i det Ægyptiske Riges
Dage staaet toGangeop hvor den gik ned og omvendt, uden
at det havde gjort nogen videre Forskiel; thi da det dog neppe
var blot Snik-Snak, skulde det vel sagtens betyde, at Himmel-
Legemerne i den Tid havde fuldendt to store K red s-Løb, som
jo skeer i tolv Aarhundreder, netop saamange af fornævnte
Sytten, som i Herodots Tid var forløbne.
Er nu Tal-Gaaden løst, da komme vi til Ting-Gaaden, som
ikke er Mangelen paa mærkværdige Begivenheder i Ægypten,
hvor Alting, ligesom i China, gik ufravigelig sin skiæve, kied
sommelig afmaalte Gang, Aarhundrede ud og Aarhundrede ind,
men netop Undtagelsen i Rampsinits og de følgende Dage;
men ogsaa den Gaade kan vi løse ved Hjelp af Ebræernes Hi
storie, som klarlig viser, hvilken Trængsels-Tid den Ægyptiske
Ensformighed maatte giennemgaae fra Josephs Dage og i
Grunden aldrig forvandt. At vi har giættet ret, viser ikke blot
RampsinitsuhyreSkatte(somKorn-Handelenindbragde)
og Hyrden Philitis (Kostgiængeren), som Man gav Skyld
for Pyramiderne, men ogsaa Præsternes Afsky for Cheops
og Chephrin, som naturligviis har været Josephs-Kon
gern e, Vævet om Myk r i n og hans Daatter (hende der frelste
Moses) og endelig omTeglsteens-Pyramiden(i Gosenland)
og om den sorte Armod under Apsychis (den forhærdede
Pharao), da Folk ikke havde andet at pandtsætte end deres
Fædres Lig.
Hvad det derimod skal sige med den blinde An y sis, fra
Byen Anysis som ingen Geograf kiender, der flygtede til Mo
radserne for Æthioperen, men kom igien, efter 50 Aars For
løb, og havde i Mellem-Tiden skabt en Aske-Øe, der først op
dagedes 500 Aar efter, under Kambyses, det er et Spørgsmaal,
*) Diodor I. 30.
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
