Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægyptiske Old-Sagn
105
men at her er et Hul, som der vil meer end 50 Aar til at fylde,
kan Man see med bare Øine; thi var der 500 Aar mellem Any
sis og Kambyses, levede jo den Første 1000 Aar f. Ch. og var
Sethon samtidig med Senacherib, da var det 700 Aar f. Ch.,
saa det er formodenlig hele 300 Aar Æthioperne har spillet
Mester i Ægypten, paa en Deel af Delta nær, som vel menes
med Moradserne.
At imidlertid baade de Ægyptiske Præster og Lands-Folket
havde anderledes tydelige Sagn om den ærgerlige Handel med
Ebræerne, end Herodot fik at høre, følger af sig selv, og,
skiøndt Manethos Bog er forgaaet, har vi dog beholdt Billin
ger nok til at spore baade Sandheden og Ægypternes Maade at
behandle den paa, thi da Josephus udgav sin Jødiske Hi
storie, blev den Deel deraf som angik Ægypten, skarpt recen
serer, og i hans Anti-Kritik mod Appion see vi da Æventyrene
hvortil Ægypterne havde omskabt Historien, vi finde hos Mo
ses. Vist nok daarlig Fylde-Kalk i Verdens-Historien, men dog
mærkeligt i sit Slags er saaledes Fortællingen hos Mane tho
om Hyrde-Kongerne, som Josephus med Rette beraaber
sig paa. Under KongTimæus, siger nemlig Manetho, da
Gud, Man veed ikke af hvad Aarsag, var blevet vreed, rykkede
der hovedkulds en Hob übetydelige Folk, men forvovne
Kroppe, fra Øste r-L eden ind i Landet, som de ogsaa i en
Håande-Vending uden Svær d-S lag bemægtigede sig, saa Fyr
sterne kom i deres Hænder. Dernæst stak de Byerne i Brand,
omstyrtede Gudernes Helligdomme og gjorde Lands-Fol
ket al den Fortræd, de kunde, slog Somme ihjel og gjorde An
dre med Koner og Børn til Slaver. De satte endogsaa En af de
res Egne, ved Navn Sa la tis, paa Thronen, som holdt Huus i
Memphis, men gjorde dog baade Øvre og Nedre-Ægypten
skatskyldige og holdt Lande-Værn paa de beleiligste Steder,
især paa den Østlige Grændse, hvor han forudsaae, at Assy
rerne, som dengang spillede Mester, vilde faae Lyst til at giøre
Indfald. Allerbeleiligst fandt han en Stad i Sethro-Egnen, østen
for den Bubastiske Nil-Arm, som en forældet Guds-Dyrkelse
havde givet Navn af Ava ris, den satte han derfor istand, be
festede den med stærke Mure og gjorde den til Borge-Leie for
en Hær paa 240000 Mand, som han, for at sætte Skræk i Ud
lændingerne, flittig øvede i Vaaben, nåar han om Høsten
kom derhen at maaleKornog give Lønning. Sala tis døde
efter 19 Aars Regiering og fik B ion til Eftermand, som regie
rede i 44 Aar, saa kom Apachnas i 36 Aar og syv Maaneder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
