Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israels Kirke-Stat
114
den, saa den Aand der drev Moses og tilsagde ham de Love,
han gav sit Folk, var ingenlunde Ægypternes!
Vist nok indrettede Moses en Præste-Kaste af Levis, alt
saa af sin egen, Stamme og gjorde Ypperste-Præstedømmet ar
veligt i sin Broder Aarons Æt, og da det unægtelig minder os
om Ægypten, kunde Man, uden Jødernes og de Christnes
Tro, vel et Øieblik fristes til at troe, det hængde ikke rigtig sam
men med den Mosaiske Forfelling om Dathan og Abiram
af B u b e n s Stamme, der misundte Leviterne [deres Fortrin], og
LevitenKorah, sommisundte Aaron deres Fortrin [hans], men
sank derfor i Jorden og foer levende til Helvede ; men Man seer
dog strax, at Skinnet bedrager, nåar Man giver Agt paa den bor
gerlige Stilling, Moses gav sin Præste-Kaste; thi den var saa
langt fra at være æg y p ti s k, at den maatte kaldes fortvivlet, nåar
Kirk e-S tåten ikke virkelig havde den Høieste til sin Beskytter.
Moses forkastede nemlig i Øvrigt hele den ÆgyptiskeStats-
Indretning, som det giennemførte Kaste-Væsen var Hoved-
Hjulet i, saa Præsterne i Memphis vilde bestemt sagt, han var
løbet for tidlig af Skole, og bemærket, at vilde han ogsaa blot
have sin Kirke-Stat til at bestaae, maatte han i det Mindste
giøre Høvdingskabet arveligt i sin Æt og skabe en Kri
ger-Kaste af Josephs Stamme til Thronens og Alterets
Værn. Nu gjorde han imidlertid intet Saadant, udnævnede vel
Ephraemiten Josva til sin Eftermand, men overlod, nåar
han var død, udtrykkelig Regleringen og Lovenes Handhævelse
til Folket selv, som de turde forsvare det for Gud og deres
Samvittighed, og da stod Præster og Leviter, med Taber
naklet og Lov-Bogen, arveløse og værgeløse, aldeles overladte
til Forsynet og Folkets Godtbefindende. Havde han nemlig til
lagt Levis Stamme Tredie-Parten af Canaans Land, lige
som Præsterne havde det i Ægypten, da vilde der dog været
Udsigt til taalelige Kaar, nåar de vandt Tid til at danne sig en
Liv-Vagt af deres Fæste-Bønder eller Avls-Karle, men det var
udtrykkelig bestemt i Loven, at Levis Stamme skulde ikke
have en Fods-Bred af Landet, men derimod Tiende afAlt
hvad der groede og visse Offe r e desuden, og det beroede alt
saa, hvor Enhver gjorde hvad han vilde, som det syndes, ene
paa det Folk der dandsede om Guld-Kalven i Ørken, enten
de, efter Josvas Død, vilde lade Jehovahs Præster, den
strænge Lovs Tolke, leve med sig eller bringe dem til Bettel-
Staven. Naar imidlertid Folket virkelig havde hørt de ti Guds
Bud med Basun-Stemme [Tordenrøst] fra Ild-Støtten paa Sinai,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
