Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israels Kirke-Stat
115
virkelig seet Jorden sluge Korah, Dathan og Abiram og virkelig
seet Aarons Præste-Stav bære Blomster og Mandler, da turde
Moses vel haabe, at Mængden vilde føle, det var ikke raadeligt
at sulte eller forhaane Jehovahs Præster, og at Tienden ikke
var nogen übillig Godtgiørelse baade for deres Tjeneste og den
Trettende-Deel af Landet, der tilkom dem, men var nu deelt
mellem de øvrige Stammer. Tiden har viist, han regnede ret, og
ligesom da Præsternes borgerlige Stilling fra Begyndelsen var
Knud en i den Mosaiske Forfatning, saa er den nu, glimrende
opløst, Krandsen derpaa; thi Historien lærer os at Præster og
Leviter, uagtet deres mislige Stilling, hverken kom til at fattes
Brød og Agtelse eller vandt det ved at smigre Folkets afgudiske
Hang, men hindredes kun derved fra at undertrykke Folket og
opmuntredes deraf til at holde Loven i Hævd, som deres eneste
Bygstyd, selv at læse den flittig og ivrig at udbrede Kundskab
derom, som det sømmede sig Guds Ords og Folkets Tjenere,
hvortil Mose-Loven aabenbar stræbde at giøre dem*).
Saaledes vidste Aanden, der var over Moses, paa een Gang
at sikkre Folke-Friheden mod den i en Kirke-Stat næsten uund
gaaelige Fare, og tillige at sætte alle Præste-Standens aandelige
Kræfter, selv dens Egennytte, i levende Bevægelse mod Afgude
riet og til Udbredelse af en naturlig fremskridende Oplysning,
hvorved der banedes Vei for de overordenlige Lærere (Prophe
terne) af alle Stammer, som Moses udtrykkelig bebudede og
som Historien viser, var uundværlige til som et Torden-Slag at
vække Præsterne, nåar de sov ind, og som Lynild aabenbare
Mørkets Gierninger, nåar de fandt paa at lyve og at hykle. Da
der imidlertid ogsaa kunde og naturligviis vilde opstaae falske
Propheter, der enten forkyndte fremmede Guder eller gav
Jehovah Skyld for deres Løgn, saa satte Loven Døds-Straf
derpaa, og erklærede, at hvem der spaaede Noget i Jehovahs
Navn, der ikke skedte, var en falsk Prophet, men hvem der
talede Afgudernes Sag, var det altid, hvor store Mirakler
han end kunde giøre ! Naar Man laster dette, og i det Hele Lo
vens Strænghed mod hvert afgudiskOrd, som skulde koste
Livet, da glemmer Man reent, det var Kirke-Stat ens, for
hele Menneske-Slægten velgiørende, Øie med at bevare den
sande Guds Kundskab og Dyrkelse, og nåar Gud hverken op
reiste ægte Propheter eller selv handhævede Loven, kunde na
turligviis de falske Propheter og alle Spottere lee ad de tomme
*) Moses 11. 16. IV. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
