Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrus og Sidon
154
vi deri skulde finde nogen Oplysning. Søge vi derimod hos
Esaias og Ezechiel kun en livlig Skildring af Phønicer
nes Bedrift, Rigdom og Vælde, i det syvende og de nærmest
foregaaende Aarhundreder, og Underretning om, med hvilke
Øine disse store Seere betragtede det Altsammen, da finde vi
os fyldestgjorte, uden at skrive vore egne Giætninger paa deres
Regning. Kun for det skal de være vores historiske Hjemmel,
atdeTyriske Kiøbmænd var ligesaadanne Fyrster, som de
Ostindiske Compagnier i Amsterdam og London, hand
lende med alle dem der havde noget at kiøbe eller sælge, og
handlende med Alt hvad der lod sig bruge eller afsætte, Men
nesker ingenlunde undtagne, Hjemmel for det, og for den
Kiends-Gierning, at Israels Seere giennemskuede Glimmeren da
den var mest blændende, og forudsaae Undergangen da den
syndes længst borte.
Det følger i Øvrigt af sig selv, at Karavanerne, som drev
Land-Handelen saavel i A sien som i Afrika, baade fra Nor
den, Østen og Syden, strømmede til Tyrus og Sidon, nåar
de først var Stapel-Stæderne for Verdens-Handelen, men det
er ogsaa klart, at før de kunde trække Land-Handelen til sig,
maatte de enstund have seilet paa Steder, hvor man betalde
Glas-Perler godt. Tidlig maae altsaa Phønicerne have seilet
did, hvor de fik Sølv og Guid og Ædelstene, Elfenbeen
og Rav og Tin og Bly for godt Kiøb, altsaa ikke blot til Spa
tt i en, men i Syd over Linien og i Nord til Brittanien og
Øster-Søen. Om de beseilede Ost-Indien, og om Øen i det
Atlantiske Hav var Amerika og navnlig Brasilien, som
Endeel har meent, lader sig vel endnu ikke afgiøre, men jeg
finder det høist rimeligt, og kan see, at alle Indvendinger mod
Mueligheden er grebne af Luften. Mange har vel meent, det
her var nok at pege paa Kompasset og spørge, om Phøni
cerne havde det, men det siger slet intet, da det er klart, at
Kolumbus ligesaa godt uden Kompas, som med det, hvis
Misviisning endog gjorde ham Hovedet kruset, kunde drevet
med Passaten, over det rolige, speilklare Hav, og desuden
fattes aldeles Beviset for at Phønicerne manglede Kompas
set, medens det er klart at de kiendte Magneten, og høistrime
ligt at de brugde den ved Seiladsen, siden den netop kaldes
»Herkules-Stenen« *).
Man har talt meget om det »Tyrus og Aradus«, som, efter
*) Bocharts Canaan I. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
