Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ninive og Babylon
175
udtrykkelig Kongen af Mesopotamien Chusathaim, som
den Første, der bragde Israeliterne under Aaget*). Siden
høre vi Intet til Kongerne fra Østen, førend henved tohun
dre de Aar efter Salomons Død, da Palæstina bjemsøges af
den Assyriske Kong Ph ul eller Phua, saa det stadfester sig og
saa, at der, efter Ninus-Tiden kom en Ninyas-Tid iAssyrien,
da den store Konge kun var det af Navn. Skal vi altsaa tænke
os noget Historisk ved Sardanapal, maa det være Konge-
Rækken fra Phul til Ninives Undergang, da Assyrien kun
seirede som i en Døds-Kamp, der gav Riget Bane-Saar. At det
nu var den truende Undergang, der vakde Sardanapal af sin
vellystige Dvale, det siger Mythen, og det følger omtrent af sig
selv, men det er yderst mærkeligt, hvad vi læse i Jødernes Hel
lige Skrift, at det var En af Israels Propheter, der, ved at
spaae Undergangen i Jehovahs Navn, vakde den slumrende
Løve som skulde rase paa Ephraims Bjerg**).
Herren sagde nemlig til Jonas, Amaths Søn: stat op og gak
til Ninive, den store Stad, og forkynd at dens Synd er him
melraabende, og forudsig Ulykkes-Dagen ! Jonas vilde nødig
og skibede sig ind i Jaffa for at gaae til Th ar sis og skjule sig
for Herren, men Skibet kom i Havs-Nød, Lodden, som blev
kastet for at see, hvem der havde Ulykken med sig, traf paa
Jonas, og han blev, efter sit eget Raad, kastet over Bord, hvor
han slugdes af en Hval ; men da han angrede sin Synd, blev
han vidunderlig frelst fra Dødens Lænker og kastet i Land, og
nu gik han til Ninive den store Stad, tre Dages Reise lang, og
udraabde Herrens Straffe-Dom og den korte Frist i Dage-Tal.
Hans Ord blev imidlertid troet i Ninive, og da det kom Kon
gen for Øre, steg han ned af sin Throne, kastede Kaaben, ax
lede Sækken og satte sig i Asken, og lod udraabe en Faste
over Staden i sit og sine Raads-Herrers Navn, saa baade Folk
og Fæ skulde holde Faste-Dag og smage hverken Vaadt eller
Tørt. Det skedte, Folket fastede i Sæk og Aske og raabde til
Herren af Hjertens Grund, omvendte sig og gik irette med dem
selv, sigende : hvem veed, om Herren ikke dog kan betænke sig
og lade Vreden gaae over, saa vor Undergang afvendes ! Da
Herren saae det, betænkde Han sig ogsaa virkelig og gjorde
dem ikke den Ulykke, Han havde truet med, hvorover Jonas
dog blev meget fortrydelig og knurrede mod Herren, sigende :
*) Dommer-Bogen 3.
**) Kongeb. IV. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
