Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ninive og Babylon
176
tænkde jeg det ikke nok, at Du nænde det ikke, og var det ikke
netop derfor jeg vilde flygtet til Tharsis, men slaae nu mig ihjel,
thi jeg vil heller døe end overleve dette ! Men Herren sagde til
Jonas: er du vreed over Velgjort, eller skulde Jeg ikke ynkes
over Ninive, den store Stad, hvor der er over hundrede-tu
sinde Menneske-Børn som veed ikke Forskiel paa Høire og
Venstre*)!
Dette klinger vist nok underligt, som ethvert Ord, der levende
udtrykker det übegribelige Samfund i Aanden mellem Gud og
Menneske; men det er dog alt for galt over Hvalen, eller hvil
ketsomhelst Sø-Dyr, at glemme hvad der ligger og lyser i saa
dant et Ord, hvordan Man saa end helst vil forklare sig det, og
dog synes det omtrent at have været Tilfældet med de Skrift-
Kloge paa begge Sider, som trættedes om Jonas i Hval-Fiskens
Bug. Hvad Miraklet angaaer, vil vi derimod sige det Eneste vi
veed: >for Mennesker er det umueligt, men for Gud er alle Ting
muelige,« og, saavidt vi kan skiønne, er Jesus Christus os
ret egenlig Borgen for dette Mirakels Troværdighed, men det
hører til Prophetens Biographi, medens det derimod hører til
Universal-Historien, at der endnu, omtrent halvandet Aar
hundrede efter Salomons Død, var et Slags Samkvem mellem
Tharsis og Jaffa, skiøndt med hedenske (Phøniciske) Skibe,
at Prophetens Gud var kiendt og hans Sprog forstaaeligt i Ni
nive, at denne aflange Stad, som Grækerne kaldte den, var
lang tilgavns, havde omtrent saamange Indbyggere som Lon
don, og lod sig saaledes giennemryste af det Prophetiske Ord,
at den ei alene fik Lov til at staae vel i det Mindste fem Men
neske-Aldere, men fik endnu et glimrende Aarhundrede fra
Phul til Asarhaddon**).
Ligesom for Resten Jonas-Bogen minder om det Sø-Uhyre
ved Jaffa, som der gik Rygte af baade i Grækenland og Rom,
saa kan Man heller ikke bare sig for at tænke paa Due-Dron
ningen Semiramis, nåar Man veed, at Jonas bemærker en
Due, saa hun kunde ligesaa godt hedde Semi r-J ona, Due-
Sangen eller Jonas Spaadom, hvad der er dobbelt mærkeligt,
da Duen, som Man veed af Meer end Egen ved D odone, be
tyder Spaadoms-Aanden. Om det nu kun er et besynderligt
Træf, eller om Herodots Semiramis, fem Menneske-Aldere
før Nebukadnezar, har noget med Jonas at giøre, lader sig
*) Jonas-Bogen. I—4.1—4.
**) Kongebøg. IV. 14, som viser nåar Jonas har levet. Josephs Oldskrifter
IX. 10—11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
