Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nebucadnezar og Belsazar
hos de Græske og de Ebraiske Forfattere, snart bruges om
et Sæt Præster og Bog-Lærde i Babylon, og snart om en
heel Folke-Stamme, det er klart, og at det Chaldæiske
Herredømme begynder med Nebucadnezars Fader Nabo
-lass ar, er høist rimeligt, men nåar Man nu giør disse Chal
dæer til et Barbarisk Folk, der nordenfra skal være trængt
ind i det Syvende Aarhundrede, da er det grebet af Luften og
kun fortvivlet henført til et dunkelt Sted hos Esaias, midt i
Spaadommen om Tyrus, som i vor Ebraiske Text er ufor
klarligt, og hos de Halvfjerds siger tydelig: det nytter heller
heller ikke Tyrierne at tye til Chaldæa, thi Qgsaa der hær
ger Assur, og Muren (man maa tænke paa [maa vel være] den
Mediske) er faldet*). Sagen er i sig selv af liden Vigtighed,
da Babylon er langt fra at være en Hoved- Stad i Univer
sal-Historien, men skal Man have en forsvarlig Mening om
Chaldæer-Folket, maa Man nødvendig søge dem, hvor
Strabo peger, nåar han siger: der er i Babylonien et Slags
indfødte Philosopher som kaldes Chaldæer, boe for dem
selv og befatte sig med Astronomien, tildeels ogsaa medStjerne-
Tyderiet; men der er ogsaa en Chaldæisk Folke-Stamme,
som beboer den Deel af Landet, der grændser til Arabien og
og den Persiske Bugt**). Da nu tillige Chaldæeren Bero
sus udtrykkelig siger, at Landet fra Arilds-Tid har været beboet
af fors ki ell ige Stammer, og kalder Nebucadnezar Babylo
niers ogChaldæers Konge, kan her aldrig være Talen om
en senere Indvandring, men vel om at Chaldæerne, enten
første eller dog sidste Gang, i det syvende Aarhundrede har
faaet Over- Magten, og saavel deraf, at Abraham kom fra
Chaldæa, som af Daniels Forhold til Chaldæerne følger,
at de varen Semitisk Stamme***). Naar Man derimod nu
sædvanlig paastaaer det Samme om de egenlige Babylonier,
da er det uden al Grund, thi baade var Nimrod Chams Æt
mand, Indmuringen ved Euphrat et plat Side-Stykke til
den ved Nilen, og Ligheden i Babylon med Ægyptiske Sagn
og Sæder selv Herodot paafaldende f). At Murmester-
Skriften (Kile-Skriften) paa Tegl-Stenene, som Man endnu
ikke har lært at læse, maa tilhøre dem og ei Chaldæerne,
synes naturligt, og at Babylonierne havde deres Hierogly-
*) Esaias XXIII. 13.
**) Strabo XVI. 739.
***) Moses I. 12—15. Fab. Bibl. Gr. XIV. 12.
f) Herod. I. 182. 98.
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
