Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nebucadnezar og Belsazar
186
det Græske og det Romerske Verdens-Rige, at det er intet
Under, Man i vor mistænkelige Vidskabs-Tid har fundet det
rimeligst, den var gjort bag efter, men, alt Andet fraregnet,
veed vi dog, den er gjort før Christi Fødsel og stadfestes ei
mindre af den følgende Tid end af den Foregaaende, saa der er
ei mindste Grund til at formode Andet, end at den vil blive
saaledes ved til Verdens Ende! Hvorvidt derimod Daniels
Drøm, som røbede og forklarede Nebucadnezar s, skal kal
des naturlig eller overnaturlig, det er et Spørgsmaal, Man
i Universal-Historien ei fristes til at plage sig med, og hvem der
ærgrer sig over Israels Fremsyn, skulde helst skynde sig der
fra med den Bemærkning, at Ahnelsen af de fire Verdens-
Aldre, som Guidets og Sølvets, Kaabberets og Jernets, har i
Old-Tiden været vidt udbredt, peger paa Menneske-Livets
fire Aars-Tider og speiler sig i Mythen om Kronos og hans
Sønner !
Vende vi nu tilbage til Nebucadnezar og spørge, hvorvidt
hans Herredømme strakde sig, da lader det sig ingenlunde be
stemt afgiøre, men at han har undertvunget Phønicien og
brandskattet Ægypten, see vi ikke blot af de Ebraiske
Skrifter, men ogsaa af de Babyloniske og Phøniciske
Efterretninger, som Joseph har opbevaret*).
At Herodot slet ikke ændser Nebucadnezar, har Man
fundet besynderligt, og det vilde saa være, hvis han ikke med
Flid havde giemt Talen om Babylons Konger til sin As sy ri ske
Historie, som vi savne**). Han tilskriver imidlertid rigtig
nok en Dronning Nito kris, der maatte være samtidig med
Nebucadnezar, de Babyloniske Underværker, som Chal
dæeren Berosus tillægger denne Konge, og Fabelhansen Kte
sias den gamle Semiramis; men det kommer ventelig af, at
den Babyloniske Mythe, som Herodot troskyldig fulgde,
henførde al Babylons Herlighed i en Sum til de to Dronninger:
Semiramis og Nitokris, hvad udentvivl kun skal sigeßaby
loniers og Chaldæers Kron-Skud. Forholdet mellem disse
er vist nok en dunkel og derhos killen Sag, men som dog maa be
røres, om aldrig for Andet, saa dog for at paaanke det Misgreb,
hvorved Man i vore Dage har villet oplyse den historiske Dun
kelhed med en Poetisk, og saaledes end mere speiet det noksom
indviklede Spørgsmaal. At nemlig Chaldæer-Navnet, baade
*) Josephs Oldskrifter X. 11. Forsvar I. 19-21.
**) Herod. I. 184-88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
