Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meder og Perser
196
Man kan ikke ret see, om efter Øiesynet, eller blot efter andres
Mund, saaledes, at den havde omtrent samme Omkreds som
Athen en, men bestod afsyvßinge inden i hinanden, hver
med sin Mur, paa Siderne af en Høi, med Borgen paa Toppen.
Disse Mure, siger han, var saaledes læmpede efter hinanden,
at af de Sex saae Man blot Krandsene, som havde hver sin
Farve, den Første hvid, den Anden sort, den Tredie mørke
rød, den Fjerde blåa, den Femte lyserød, den Sjette for
sølvet og den Syvende forgyldt*). Naar Man læser at Per
ser-Kongerne opholdt sig om Vinteren iÆgbatanaog om
Sommeren i Susa eller Babylon, da skal Man vide, at dette
kolde Bad om Vinteren og hede om Sommeren kun er udsprun
get af en Skriv-Feil hos Strabo, som de Lærde ei har nænt at
rette, skiøndt Strabo selv gav et godt Exempel, ved først at sige
om Part he r- Kongerne, at de boede iÆgbatana om Som
meren, fordi der var kiøligt, men i Seleukia, nær ved Ba
bylon, om Vinteren, og siden, at det var samme Brug som
Perser-Kongerne havde gjort af Ægbatana**).
Susa laae i Chusistan, ved Aaerne Ulai og Choaspis, i
en deilig Egn, hvor fordum Ranken groede og Jorden bar hun
dredefold, men der er nu en Ørk, og Man giætter kun paa at
Mursteens-Dyngerne ved Kherka-Floden, vestenfor Shuster,
er Susas Grav-Høi.
Dog, hvad Man især maatte ønske at finde, var Levningerne
afPersepolis og Pasargade i Farsistan, berømte Navne
fra Heden-Old paa Kyri Gravsted og hans Folks Helligdom,
og herom ledte Man ogsaa aabenbar lykkeligst, thi hvor van
skeligt det end falder for styrtede Paladser at svare til Hæders-
Navne, er der dog, efter vor Niebuhrs Reise, ei længer nogen
Tvivl om, at jo Marmor-Støtterne (Tschil-Minar) paa Mar
descht-Sletten, og Floden Bund-Emir, er stolte Bauta-
Stene paa den gamle Perser-Vældes Grav, og vække, i Forbin
delse med Trappe-Gangene paa Klippe-Væggen, en høi Fore
stilling om Tanke-Flugten og Udviklingen under Kyrus og
D ari us. At det ogsaa netop er Ruinerne af Slottet i Persepo
lis, som Alexander i en barbarisk Ruus med egen Haand
antændte, agtes nu for afgjort, især siden Man begyndte at stave
paa Indskrifterne, der synes at giælde de berømte Over-Konger,
men da baade Kile-Skriften er glemt og Sproget übekiendt, er
*) Herod. I. 98.
**) Strabo XI. 522. 24. XVI. 743.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
