Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meder og Perser
197
det ei mindre vanskeligt at forsvare de rigtige end at giendrive
de urimelige Giætninger. Stort vil der i alt Fald ikke vindes,
saalænge Billed-Sproget, som Fabel-Dyrene paa Muren
tale, vedbliver at være os mørkt.
Nogle Mile nordenfor disse Ruiner, ved Murgab, har Man
vel ogsaa nyelig med megen Sikkerhed peget paa Ruinerne af
Pasargade, hvor der, efter de Gamle, stod et Grav-Kapel
for Kyrus, men har de Gamle Ret i deres vist nok løselige Be
skrivelser, da kan derumuelig være Mile mellem Persepolis
og Pasargade; thi enten er det kun to Navne, et Græsk og
et Persisk, paa den Hoved-Stad, Kyrus bygde, eller ogsaa
var Pasargade kun Navnet paa Ruinerne af en gammel Borg
og Grav-Kapellet i Kongens Have ved Persepolis, hvor Ingen
boede, uden de vagthavende Magi er, som til deres Ophold
fik et Faar om Dagen og en Hest om Maaneden. Det Sidste
synes at være Str ab os Mening, og Arrian kalder aabenbar
baade den store Bolig for de Levende og den Lille for de Døde
Pasargade, medens Diodor kun taler om Persepolis*).
Man paastaaer vel, at Grav-Kamret paa Kirke-Gaarden ved
Murgab, som nu kaldes Djævle-Krogen, paa det Nøieste svarer
til Beskrivelsen hos Strabo og Arrian, men det brister, thi
Man har end ikke fundet Spor af den Persiske og Græske
Indskrift, der skulde være, men har tvertimod fundet tydelig
Arabisk Læsning, som Man vel kan beskylde for at have
slugt den gamle Skrift, men beviser derved neppe hvad Man
vilde.
Som Tingene staae, maae vi da antage Pasargade for den
samme Perser-Port eller Perse-Gaard som Persepolis,
og være glade ved, at der findes eet Spor af de gamle Høie-
Lofte, uden dog at glemme, at selv ved Tschil-Minar er vi paa
Giætningens Enemærker; thi skiøndt Man har paastaaet, at
disse Ruiner passede vidunderlig til Di od ors Beskrivelse af
Borgen, Kyrus bygde og Alexander brændte, saa er det dog
ganske vist, at Diodor, som vi har ham nu, slet ikke beskri
ver Borgen, men kun Ring-Murene derom, med Kaaber-
Portene og Galgerne, som neppe vilde være kiendelige, om
de end fandtes**).
Af et ganske andet og langt mærkeligere Slags end alle Stene
er det Mindes-Mærke af Old-Tidens Meder og Perser, som
Fransk-Manden Anquetil du Perron, i Midten af forrige
*) Diodor XVII. 600. Strabo XV. 729-30. Arrian 111. 18. VI. 29. VII. 1.
**) Diodor XVII. 600.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
