Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meder og Perser
199
nåar Man, af Glæde over den gamle Bog, har glemt det, maa et
saa uhistorisk Exempel, hvorfra det end kommer, lastes og ei
efterlignes.
Fandtes der altsaa hverken hos Græker eller Ebræer Spor
af en saadan Persisk Prophet, som Zerduscht, og saadanne
Medo-Persiske Forestillinger, som Zendavest dreier sig om,
da maatte den være saa gammel som Synd-Floden og saa hel
lig som den vilde, uden at den dog i Persiens gamle Historie,
før Alexander, kunde komme i mindste Betragtning; men
nu lære vi alt af Ebræerne, at der var en Medo-Persisk
Grund-Lov, som selv de ellers uindskrænkede Konger (Des
poter) maatte bøie sig for*), altsaa sikkert en hellig Skrift,
og hos Grækerne finde vi ikke blot Etterretning om Magi
erne, som medo-persiske Præster og Skrift-Kloge, men
ogsaa om deres første Oldermand Zoroaster, deres Afsky for
det sædvanlige Afguderi og deres særegne Lærdom om to
Grund-Aarsager, en god og en ond, som de kalde Oromas
des og Ari man, saa Zendavest, nåar den først bliver rigtig
læst, sikkert vil blive let at forsvare og nem at benytte.
Hvad der imidlertid er os her det Vigtigste at vide : hvorvidt
nemlig den Anskuelse, Magierne engang i gamle Dage havde,
var levende og virksom i Persernes Daads-Tid, det kan Zen
davest umuelig, men kun Historien lære os.
At nu en Medo-Persisk Stamme, Elamiterne eller Ely
mæerne, var mægtig i Asien førend Assyrerne, det slutte vi
nødvendig af den sikkre Etterretning om Ela ms Konge Kedor
laomer eller Kodolgomer i Abrahams Tid, og at Folket i
disse Egne, efter lang Dvale, igien reiste sig under Kyaxares
og Kyrus, det er ikke blot en sikker, men berømt Kiends-
Gierning, og altsaa maa Folke-Aanden, efter en lang Dvale,
være vaagnet, med en Reformation, henimod den berømte
Daads-Tid. Medens det derfor var splittergalt, at tænke sig en
Religjons-Stifter eller Reformator under Darius Hy
staspis, hentyder derimod Historien paa en Prophet før Abra
ham og en Reformator før Kyrus, saa vi maae finde det i
sin Orden, at Grækerne snart tale om Zoroaster som æld
gammel, længe før den Trojanske Krig, og snart som en ny
Mand, blot nogle Aarhundreder før Kserxes.
Herodot er nu vel ikke af dem, der nævner Zoroaster,
eller taler synderlig om Magiernes Lærdom, men han giør hvad
*) Daniel 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
