Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meder og Perser
Efterat Assyrernes Herredømme havde varet 520 Aar, siger
Herodot, var Mederne de Første, der rev dem løs og stred
saa mandelig, at de afkastede Aaget og gav de andre Folk et
godt Exempel, der ei heller var forgiæves; men Friheden be
holdt Mederne dog ikke ret længe, thi der var en vi is Mand
iblandt dem, ved Navn Dijokis, Phraorts Søn, som stræbde
efter Enevolds-Magten og fik den. Hvad han nemlig ikke før
havde drevet strængt paa Retfærdighed, det gjorde han nu,
Tøilesløshedentog Overhaand i Medien, og han lod til ret
at blive ivrig, vel vidende at Ret og Uret kan aldrig forliges.
Da hans Bymænd det saae, valgde de ham til deres Dommer,
hvorpaa der gik saadant et Ry af hans Retviished, at Man og
saa fra andre Byer strømmede til ham, som den Eneste, der
lod Retten have sin Giænge; men da Tilløbet blev saa stort, at
Dijokis meende at have Spillet vundet, brød han af med Eet
og sad slet ikke meer, i Rette, under det Paaskud, at, ved saa
ledes uophørlig at trælle for Andre, forsømde han reent sine
egne Ting. Nu blev det da værre i Landet med Rov og Ran
end nogensinde før, saa Mederne fandt det nødvendigt at
holde en Folke-Forsamling og raadslaae om Midler herimod,
og strax var der dem (uden al Tvivl, siger Grækeren, Dijoks
gode Venner) der meget stadselig tog Ordet og sagde: skal det
længe gaae saaledes til som nu, kan vi umuelig bjerge os i Lan
det, derfor lad os vælge en Konge, der vil holde over Lov og
Ret, saa vi kan nyde Lande-Fred og hver passe Sit ! Det For
slag fandt Bifald og da Man nu saae sig om efter en Konge,
faldt alles Øine paa den store Dijokis, saa han blev eenstem
mig valgt, men det Første han nu forlangde, var en fast Borg
og en Liv-Vagt, og da Mederne havde skaffet ham det,
nødte han dem til at bygge Hoved-Staden Ægbatana,
som fordunklede alle de andre Byer. Vel handhævede han
fremdeles Retferdigheden, og det meget strængt, men han be
handlede nu Alting skriftlig og lod sig aldrig see, for ikke at
tabe sin Anseelse mellem dem der før havde været hans Jævn
lige, hvorimod han havde sine Speidere og Lurere allevegne,
som meldte, hvem der forsaae sig, at de kunde blive ind
kaldt og faae deres Straf. Saaledes opsvang da Dijokis sig
til Enevolds-Herre over Mederne og skabde eet Folk af
dem, istedenfor at de havde været deelt i sex Stammer,
der er os langt vigtigere, i det han giver osßeformations-
Historien, forsaavidt den vedkom Staten og uden selv at
mærke, hvor vigtig Efterretningen er.
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
