Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meder og Perser
201
nemlig Buser, Partakiner, Struchater, Arizanter, Budier og
Magier*).
En Søn af denne Dijokis var Phraortes, som undertvang
Perserne og blev meget mægtig i As i en, men faldt i et ulyk
keligt Slag med Kongen i Ninive, og Phraorts Søn var Kyax
ares, som vel af Skytherne blev nødt til i 28 Aar at afbryde
Ninives Beleiring, men indtog og ødelagde den dog omsider
og efterlod Riget i god Stand til sin Søn As ty ages**).
Her har vi da aabenbar den historiske Zerduscht eller
Zoroaster, som i Ægbatana, med de syv Mure, der havde
hver sin Farve, bygde et haandgribeligt magisk System; thi
den Zoroaster, der maa tænkes meget ældre end den Trojanske
Krig, er aabenbar den Mythiske eller Poetiske, hvem vi ingen
lunde vil aftrætte hans virkelige Tilværelse i sin Tid, men hvis
Virksomhed først giennem Reformatoren, eller den Médi ske
Lykurg, har avlet Kiends-Gierninger, som Universal-Historien
kan ændse. Vel har nu Herodot aabenbar et Horn i Siden
paa Dijokis, som en listig Tyran, der egenlig kun brugde
Retfærdigheden som en Trappe til Høi-Sædet, og vi kan ikke
fortænke den fribaarne Græker i, at han mistroer Dyden paa
den Throne, hvis Despot nys havde budt Grækerne Lænker;
men vi maae ikke lade os mislede af hans Fordomme, da det
er klart, at hverken kan Nogen bestige en Throne ved et friere
Valg, end Mederens, efter Herodot, har været, ei heller kan
Man paa en uskyldigere Maade samle Stemmer, end ved at
indskiærpe og udøve Retfærdighed i en lovløs Tid. Ved Spei
derne og Lurerne, Dijokis havde ude, tenker Man vel i
vore Dage nødvendig strax paa et hemmeligt Politi, men
det er vore Dages og ei de Gamles Skyld, thi vi maae vide,
blandt andet af Pl ut arks Artaxerxes, at herved menes de of
fen lige Op syns -Mænd, som i Persien kaldtes Kongens
»Øine og Øren«. For Resten fandt allerede Grækeren Kseno
phon, som Kyropædien klarlig viser, at ogsaa Enevolds-
Regieringen havde sin meget gode Side at betragtes fra, og
medens vi glæde os over, at Grækerne nød den Frihed, dog
selv de, med deres mageløs borgerlige Retning, ei længe kun
de taale, maae vi godt kunne forstaae, at i Persien, et Land,
hvor, ligefra Dijoks Dage til Vores, Folket, saasnart det over
lades til dem selv, opløser sig i Jagt-Partier og Rø ve r-B an
de r, der er Enevolds-Regieringen den største Lykke, nåar den
*) Herod. I. 95—101.
**) Herod. I. 102—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
