Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kyrus
215
gerne i Telmesse, for at faae at vide hvad det skulde betyde,
men før Budene kom igjen med den Beskeed, at Slangerne be
tød Lands-Folket og Hestene en fremmed Krigs-Hær, havde
han alt faaet Syn for Sagn ; thi saasnart Kyrus hørde at Krøsus
havde attakket sine Tropper, besluttede han at komme bag paa
ham, og, om mueligt, indtage Sardes, før den blev undsat. Vel
studsede han et Øieblik, ved Synet af det berømte Lydiske Ryt
teri, der udbredte sig paa Sletten, for at dække Hoved-Staden,
men han hittede dog snart paa et godt Raad, ved at oprette et
eget Slags Rytteri paa Kameler og stille dem i Spidsen, thi He
stene, der ikke kan taale at lugte Kameler, dreiede paa Timen
af for dem, saa Lyderne maatte springe af Sadlen og stride til
Fods, hvormed de snart kom til Kort og tråk sig tilbage inden
Voldene. Da Sardes var stærk befestet, haabede Krøsus vel
endnu at kunne forhale Tiden, til han fik Hjelp, hvorom han
nu sendte lil-Bud til sine Bunds-Forvandte, men den længste
Frist blev fjorten Dage; thi da Kyrus havde udlovet en Beløn
ning til den der først besteg Muren, vovede en Marder Hyro
ades sig op, hvor den var steilest og derfor übevogtet, men
hvor han dog havde seet en Lyder klavre ned og hente sin
Hjelm, Fleer fulgde efter, Muren blev forladt og Staden tåget*).
Krøsus selv blev fanget og Kyrus lod anrette et Baal til ham
og fjorten Lydiske Drenge, enten fordi han vilde offre dem,
eller for at see, om Nogen af de Guder, Krøsus var bekiendt for
saa ivrig at dyrke, kunde redde ham fra Ilden. Da gientog Krø
sus tre Gange lydelig Solons Navn, og skiøndt han nødig
vilde sige, hvad han meende dermed, kom det dog ud, da Man
satte hardt ind paa ham, og da Kyrus fik det at høre, bevægede
Tanken om Lykkens Luner ham vel til Medlidenhed, men Baa
let var allerede tændt og lod sig ikke slukke, før en pludselig
Skyl-Regn kom til Hjelp, og det var, efter Lydernes Sigende,
Frugten af en Bøn, Krøsus i sin Nød gjorde til Ap 01. Krøsus
blev nu løst af sine Lænker, og da Kyrus, foruden god Behand
ling, tilbød ham en særdeles Naades-Beviisning, som han selv
maatte bestemme, forlangde han blot Lov til at skikke Græ
ker-Guden (Apol) sine Lænker, med det Spørgsmaal: om det
var Gude-Lov i Grækenland at betale Godt med Ondt? Den Til
ladelse gav Kyrus ham med stor Fornøielse, og Lænkerne saa
velsom Bebreidelsen blev ogsaa rigtig bragt til Delp h i, men
Nornen (Pythia) vidste godt at forsvare Guden, deels med den
*) Herod. I. 71. 75—81. 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
