Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kyrus
216
übøielige Skæbne, som Ingen kunde forandre, og deels med den
Bemærkning, at det var Krøsus der havde bedraget sig selv,
baade ved at tænke, den store Throne der skulde styrte, umue
lig kunde være hans egen, og ved at tåge Ordet om Mulen paa
Medernes Throne saa grovt, at det ei faldt ham ind, at Kyrus,
som Frugten af et ulige Ægteskab mellem den Mediske Prind
sesse og en Persisk Undersaat, kunde ogsaa kaldes en Mule *).
De Asiatiske Græker tilbød nu strax at underkaste sig
paa samme Vilkaar, som de havde staaet under Krøsus, men
Kyrus, som, i Begyndelsen af Krigen, forgiæves havde søgt at
lokke dem til Frafald, vilde nu Intet høre om Betingelser, og
svarede dem med Fabelen om en Fløite-Spiller, som først prø
vede med sin skiønne Konst at lokke Fiskene til sig, men da
det ikke vilde lykkes, greb til Garnet, og sagde saa til dem, da
de laae og sprellede: ja, nu er det bag efter, hvorfor sprang I
ikke da jeg fløitede! Da Grækerne imidlertid dog ikke vilde
ovcrgive sig paa Naade og Unaade, stræbde de at sætte sig i
Forsvars-Stand, saa nær som Milesierne, med hvem Kyrus
traadte i Forbund, og skiøndt Spartanerne, som anraabtes
om Hjelp, ingen Opoffrelse vilde giøre, skikkede de dog en for
nem Mand, ved Navn La kri nes, som Gesandt [Sendebud] til
Sardes og gav Kyrus at forstaae, at hvis han øvede Fiendtlig
heder mod Nogen af de Græske Steder, fik han med dem at be
stille. Men hvem er da egenlig de Spartaner, der slaae saa stort
paa, sagde Kyrus til nogle Græker, som stod hos, og da han
hørde, hvor stort deres Rige var, bad han dem hilse hjemme,
at levede han længe nok dertil, skulde han nok lære dem at
glemme Andres Ulykke over deres egen. Han ansaae imidlertid
Krigen med de Græske Sø-Stæder for en Smaating, det ikke var
Umagen værdt at opholde sig efter, især da baade Babylon
°g Ægypten, Baktrien og Skythien, hvor han endelig
maatte selv være med, stod endnu tilbage. Han begav sig der
for paa Hjem-Veien til Ægbatana, men kom dog ikke langt, før
han hørde, atLydernei Forening med Grækerne havde gjort
Opstand og beleirede Sardes, saa han fandt det nødvendigt, at
skikke Mederen Mazares med en Hær imod dem. Allerede
Rygtet derom var imidlertid Nok til at adsplitte Ly derne, og
den eneste Mærkværdighed ved deres Hoved-Mand Paktys, er,
at han, efterat have flygtet fra Sted til Sted, omsider blev skam
melig solgt til Kyrus, af Chioterne, for nogle Ågre paa Fast-
*) Herod. I. 86—88. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
