Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darius Hystaspis
med til Susa, at dele Kongens Lykke, som hans daglige Giæst
og Raad-Giver*).
Saaledes kom Histiæus til Susa, hvor han nødig gad lagt
sine Been, og dog turde han aldrig vente at see Havet meer,
med mindre der blev Uro paa Kysten, derfor sendte han Bud
til sin Frænde og Sviger-Søn Aristagoras iMilet om at giøre
Oprør, og det traf meget heldig, thi Aristagoras gik just frugt
sommelig med det Samme, da han med Persisk Hjelp havde
gjort et mislykket Tog imod Naxos, og var bange for Følgerne.
Han havde nemlig forestilt Kongens Broder, Artaphernes, som
var Statholder i Sardes, Øens Erobring baade som let og for
deelagtig, men var paa Toget blevet ueens med den Persiske
Anfører Megabates, som derfor havde forraadt Sagen til
Naxierne, og skyldte nu Aristagoras for, at det egenlig var til
sig selv, han vilde tåget Øen. Det var just heller ingen Løgn,
og Aristagoras fulgde derfor gierne sin Sviger-Faders Raad, som
den eneste Udvei, hvori ogsaa Milesierne var enige med ham,
undtagen Historie-Skriveren Hekatæus, der forgiæves af al
Magt fraraadte Vove-Spillet**).
Det første Skridt, Aristagoras nu gjorde, var at give Milet
Skin af en fri Forfatning, og at indsmigre sig hos Borgerskabet
i alle de Græske Stæder, ved at udlevere Endeel af deres Beher
skere til dem, som han ved List havde fanget, hvoriblandt og
saa var Koes, hvem Lesbierne stenede, da de fik ham, og ved
at fordrive Resten, saa Borgerne allevegne blev deres egne
Herrer***).
Ikke for Nytten, han havde deraf, men for at drille Darius,
skikkede Aristagoras ogsaa Bud til de Pæoner, vi talde om
før, og som havde faaet Bopæle i Phrygien, at de skulde blot
see at naae Strand-Kanten, saa vilde han sørge for at skaffe
dem til deres Fædreneland, hvad ogsaa lykkedes ; thi de skyndte
dem saa godt, at da de Persiske Ryttere, der satte efter dem,
kom til Stranden, var de allerede paa Chios, gik derfra til
Lesbos og blev af Lesbierne sat i Land paa Thrakiens Kyst,
hvorfra de snart naaede Hjem-Stavnenf).
Vigtigere var det, hvad Aristagoras tog sig for, da han seilede
over til det Græske Fast-Land, at bede om Hjelp, men det før
ste Sted han kom, fik han dog kort Beskeed, thi det var i
*) Herod. V. 11—15. 23—24.
**) Herod. V. 28. 30—36.
***) Herod. V. 36—38.
f) Herod. V. 98.
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
