Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darius Hystaspis
237
Sparta, hvor han kun forgiæves anvendte al sin Veltalenhed
paa at forklare Kong Kleomenes det kaabberstukne Land-
Kaart, han Førde med sig, og vise ham Veien fra Havet til
Susa, med al den Mediske Pragt og Herlighed, let tilfals, som
han sagde, da Barbarerne havde hverken Hjelm eller Brynje,
hverken Sværd eller Skjold, men løb i Krig med hvide Buxer
og en høipullet Hat, en Bue og et Kaste-Spyd. Alt det Svar, han
fik den første Gang, var: Ven fra Milet! vi tales ved om tre
Dage; og da saa den Tid var gaaet, kom Kleomenes frem
med det uventede Spørgsmaal, hvormange Dages Reise der vel
var fra Mil e t til Sus a ? Aristagoras var ellers snu nok, men
her forsnakkede han sig dog og svarede, som sandt var, at der
vilde tre Maaneder til at ende den Reise, og fik saa ikke engang
Lov til at regne op hvor Konge-Veien løb, og hvor ypperlig Al
ting var indrettet; thi Kleomenes afbrød ham strax med de
Ord : Ven fra Milet ! du maa være ude af Sparta, før Soel gaaer
ned, thi den lange Reise, du vil lokke os til, den huger os ikke !
Dermed gik Kleomenes hjem, og vel fulgde Aristagoras efter
som en Tigger, med Olie-Grenen i Haanden, og udbad sig en
Samtale under fire Øine, men Kleomenes lod dog sin Daat
ter Gor go, en lille Pige paa otte, ni Aar, blive i Stuen, og da
nu Aristagoras bød Kleomenes for hans Understøttelse først ti
Talenter og tilsidst Halvtredsindstyve, da raabde Pige-Barnet:
Fader! gaae nu, ellers bestikker han dig dog tilsidst! Kleome
nes gik ogsaa virkelig og Aristagoras maatte reise videre med
uforrettet Sag*).
Bedre gik det ham i Athenen, hvoraf Man seer, det kan være
lettere at narre Mange end Een, thi her i Folke-Forsamlingen
af de Tredive-Tusinde faldt det i god Jord, hvad Kleomenes
havde døve Øren for, Skildringen nemlig af Asiens Rigdom og
Persernes Nøgenhed, saa Athenienserne lovede at sende lonerne
tyve Skibe til Hjelp, hvortil Ere tri erne paa Negropont
(Eubæa), som Milesiernes gamle Venner, endnu føiede Tre.
Denne Flaade blev imidlertid baade Europas og Asiens Ulykke,
thi efterat Man havde brændt Sardes af, endtes Feldt-Toget
med et stort Nederlag paa Grækerne ved Ep he sus, og vel tog
Athenienserne sig i Agt for at komme meer paa de Veie, men
Lodden var alt kastet; thi da Darius fik Tidende om Opstanden
og om Branden i Sardes, da talde han ikke et Ord om lon erne,
som han havde Haand i Hanke med, men spurgde blot om
*) Herod. V. 49—51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
