Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grækerne
274
Skyld, som idelig berømme ArgosogArgiverne, med hvem
Klisthenes laae i Krig*).
Medens vi derfor lade de Lærde tvistes om, enten Prinds
Paris virkelig stjal Dronning Helene og skaffede derved
Troja alle de Græske Konger paa Halsen, eller det kun er Digt
altsammen, og atter om, enten Digtene kom hele til Verden
eller i mange Stykker; tør vi nok antage med Herodot, at de
Homeriske Digte var omtrent 400 Aar ældre end han**), og
[vi] indsee [da] grandt, at Borgerne i Sikyon allerede 600 Aar
f. Ch. maae have nydt en skikkelig Opdragelse, siden det kunde
more dem saameget, at høre paa Iliaden, at den kloge Tyran
var bange for Følgerne. Herved mindes vi tillige om, at enten
Iliaden og Odysseen er af samme Forfatter eller ikke, og
enten den ypperste Græske Digter hedd Homer eller Mele
s igen es, eller hvad, saa har den gamle Sanger om Heltene
ved Troja og Farerne paa Havet ogsaa havt en godOpdra
gelse, og Andet for Øie til daglig Brug, end Barbarer og Nødde-
Knækkere, saa det er ganske sikkert, at der over 900 f. Ch. var
et Græsk Borgerligt Selskab, med en Frihed og Glands,
der maatte være Efterskinnet af en saadan straalende Helte-
Tid, som [den] Digtene besynge. Paa den anden Side er det og
saa klart, at hvor Man, som i Sikyon, taalde, at Tungen blev
revet ud af Halsen paa Homer, der har Man dog meer blot
moret sig over hans Skildringer, end glødet for det Liv, der
avlede dem, saa det er naturligt, at Sikyon ingen Deel tog i
de følgende store Begivenheder, men at derimod Sparta, hvis
Lovgiver (Lykurg) skal have ført de Homeriske Digte til
Grækenland, og Athenen, hvis Tyran (Pisistrat) først skal
have ladet dem føre i Pennen, staae i Perser-Tiden som Græ
ker-Aandens sidste Tilflugts-Steder, hvor den vel alt øiensynlig
bar paa sin Hel-Sot, men gav dog endnu Livs-Tegn, der maae
vække Beundring af dens ædle Art, og inderlig Deeltagelse i
dens tunge Skæbne.
Førend vi imidlertid vende os til Betragtningen af den her
lige Aands Døds-Kamp i Sparta og Athenen, maa det erindres,
at, skiøndt vi ei kan giøre saaledes Rede for hvad Grækerne,
som hvad Ebræerne laande af Ægypterne, kan vi dog slet ikke
tvivle om, det jo var temmelig betydeligt, saavel i Henseende
til det grove som til det fine Handelag og Haand-Arbeide, hvori
vi veed, Mesterskabet kiendelig er ældst ved Nilen. Paa et saa
*) Herod. V. 67. VI. 126.
**) Herod. 11. 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
