Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grækerne
Græker-Aanden, at den vilde blive slaaet med Blindhed,
som Sangeren Thamyris, der udfordrede Muserne til Vædde-
Kamp; thi det var dens gamle Klage-Sang, at Guderne mis
undte og styrtede de Dødelige, nåar de, berusede af Ære og
Lykke, vovede at maale sig med dem. Det var derfor hverken
Billedhugger-Konsten eller noget Enkelt, der hindrede Græ
kerne fra at naae det høie Maal, hvortil de stilede, det var Ly
den ved deres Bestræbelse i det Hele, og den deraf Hydende
Mangel paa Kraft til den største Helte-Gierning, som dog maa
lykkes, før Mennesket kan blive Guderne liig : den at overvinde
sig selv, ogPhidias udførde kun, som Grækerne selv an
mærkede, hvad alt Homer havde spaaet.
Ved dette store Navn maae vi endnu et Øieblik dvæle ; thi
vel hører Iliaden, ligesaavel som Platos »Republik«, langt
meer til Kirkens og Skolens end til Statens Historie, men
Steen-Giærderne paa Aandens Ene-Mærker er en ny Op
findelse, som Oldtiden ikke vilde misunde os, og selv de le
vende Hegn, som opstod blandt Grækerne og giør dem Ære,
kiendte Man kun lidt til under den Trojanske Krig, da Alting
endnu laae i Fællesskab. Det er, paa anden Dansk, at nåar
Kirke, Stat og Skole ei meer staae i levende Vexel-Virkning,
da er det forstenede Former, som Aanden har forladt, og at
fremforalt et Folks Bibel eller Gude-Bog samler Alt under
Eet. At nu de Homeriske Digte var Grækernes Bibel, sees
maaskee klarest deraf, at Strabo lægger dem til Grund for sin
Geographi, men er dog allerede kiendeligt nok af den Rolle,
de spille i Herodots Historie, og han har i Forbigaaende op
bevaret os et Træk, der bedre end mange Ord giver en levende
Forestilling om deres politiske Vigtighed i Grækenland. Der
var nemlig, fortæller han, omtrent i Kyr i Dage, en Tyran i
Sikyon paa Peloponnes, ved Navn Klisthenes, Aristonyms
Søn, ingenlunde berygtet for Grumhed men høilig berømt for
sin Stats-Klogskab, og for det mageløse Bryllup, han gjorde
med [for] sin Daatter A g a r i s t a, thi om den Brud var der tilgavns
mange Beilere, som han et heelt Aar igiennem beværtede med
Giæstebud og Ridder-Spil, for at prøve Gemytter [Sindelag],
indtil hans Valg endelig faldt paa Alkmæoniden Mega kles, der
ved hende blev Fader til Klisthenes den Yngre, Athenens
første berømte Folke- Le der. Samme Klisthenes den Ældre
stoppede nemlig blandt Andet Munden paa Rhapsoderne med
deres Vædde-Sange i Sikyon, for de Homeriske Digtes
Grundtvigs udv. Skrifter. VI. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
