- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
289

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sparta og Athenen
Grundtvigs udv. Skrifter. VI. 19
289
cilien, og bad om Hjelp mod det Doriske Syrakus (Sira
gosa), som dengang var nær ved at beherske hele Øen, og
skiøndt den gamle Nikias med vægtige Grunde raadte fra og
sagde reent ud, det var kun Alkibiades og den kaade, letsin
dige Ungdom, der kunde have Mod paa Sligt, saa havde dog
Alkibiades, med sin kiække Selv-Roes, sine haanlige Side-
Blik til de Gamle og Adstadige, og sin uforskammede Yttring,
at Siciliens Erobring vilde tillige være hele Grækenland s,
en let Seier paa Torvet, og Plutark fortæller, som rimeligt
kan være, at hele Byen sad og maalde paa Land-Kaartet, hvor
langt der var fra Sicilien til Italien og til Karthago; thi
Atheniensernes Erobrings-Planer gik nu langt videre end deres
geographiske Kundskaber, hvad, i Forbigaaende sagt, gierne er
et Varsel for, at Planerne vil strande*).
Hvorledes det nu vilde gaaet, hvis Medbeilerne Nikias og
Alkibiades, efter Bestemmelsen var kommet til at nappes om
Magten og kappes om Æren paa Sicilien, kan Ingen vide, men
nu blev Alkibiades, saasnart Flaaden havde ankret ved Øen,
kaldt hovedkulds tilbage, som en arm Synder, mistenkt for at
have været Mester for den store Udaad, der kort før hans Af
reise var øvet, en Nat, paa alle Herme s-S totterne i Byen, og
dermed var Toget aabenbar aflivet, saa Athenienserne aldrig
burde vente at høre Andet end Døds-Budskab fra det. Hvad de
imidlertid allermindst havde ventet, var, at Alkibiades, iste
denfor at gaae til Athenen, gik med sine kiækkeste Svire-
Brødre lige til Sparta, og stræbde med Raad og Daad at vise
sine Medborgere, hvor sandt det var, hvad Aristophanes si
den lod Æschylos i Underverdenen sige om ham. og Atheni
enserne :
At dægge Løver op, er Dumhed sær,
At drille dem, er Galmands Færd**)!
Han rødmede nemlig ikke ved høirøstet at fortelle Spartanerne,
først, at det havde været hans Mening at begynde paa Sicilien,
lægge Veien om ad Italien og Karthago, og ende i Peloponnes
med en Krigs-Hær af Barbarer, og dernæst, at han elskede kun
det Athenen, der vidste at skiønne paa hans Fortjenester, og
hadede af Hjertens Grund det, der forskiød ham, saa de kunde
frit betjene dem baade af hans vældige Arm, som de selv havde
*) Thukydid VI. 25. Plutarks Alkibiades og Nikias
**) Thukydid VI. 27—29. 53. 60-61. 88. Plut. Alk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free