Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sparta og Athenen
290
følt, og af hans gode Raad : at sende en Spartansk Flaade til
Sicilien, og ved en Fæstnings Anlæg i Attika forskrække Athe
nienserne og hindre dem fra at forsterke deres udenlandske
Magt*).
Hans Raad blev fulgt, og satte Alkibiades en Ære i at blive
navnkundig i Grækenlands Historie, ligemeget om ved Daad
eller Udaad, da naaede han sit Øiemed ; thi vel var Lykken
øiensynlig veget fra Athenienserne, allerede før Gy lip med
Spartanske og Korinthiske Hjelpe-Tropper kom til Sy ra kus,
men med ham kom dog først deres store Ulykke, i det sidste
Aar af den 91de Olympiade. Spartas Navn og de Peloponne
siske Hjelpe-Tropper gjorde nemlig Syrakusanerne saa kiække,
at de ei nøiedes med at have afslaaet Atheniensernes Angreb og
nødt selv den standhaftige Nikias til at ophæve Beleiringen,
men fattede det udsvævende Haab aldeles at tilintetgiøre den
Atheniensiske Krigs-Magt, da den i tre Dage nølede med Hjem-
Reisen, for en Maane-Formørkelses Skyld, som Tegns-Udlæg
geren kaldte et uheldigt Varsel. De [Syrakusanerne] bemandede
derfor Alt hvad flyde kunde og tænkde at indspærre den fiendt
lige Flaade i By-Havnen, og skiøndt det glippede, tvang de dog
Athenienserne til et Hoved-Slag derinde, som, efter haardnak
ket Modstand, nødte Levningen af den Atheniensiske Hær til at
lande, for, om mueligt, at slaae sig igiennem til Kat a na. Ved
et nyt Uheld blev imidlertid ogsaa denne Udvei dem afskaaret;
hvem der ikke faldt, blev fanget og hvem af Fangerne der ei
henrettedes med Anførerne : Nikias og Demosthenes, blev,
uden al Barmhjertighed eller Persons Anseelse, enten sendt hen
at trælle i Steen-Bruddene eller solgt til Slaver. Af de mange Tu
sinder fik kun de Faa Athen at see igien, som deres Herskab
ynkedes over, fordi de var Folk af Dannelse, og Pl ut ark an
mærker, at Adskillige af dem, da de kom hjem, gik hen og tak
kede Digteren Eurip i des, da det især var dem, der kunde En
deel af hans Vers udenad, som fandt Naade for de Sicilianske
Grækers Øine, som løftede Euripides til Skyerne**).
Pl ut ark fortæller, at den Første, der bragde Jobs-Posten til
Athenen, var en Barbeer nede fra Piræos (Ny-Havn), hvem
en fremmed Kunde havde talt til om Nederlaget paa Sicilien,
som en bekiendt Sag, og han foer afsted ind i Byen med Nyhe
den, da han frygtede for ellers at komme for silde, men han
*) Thukydid VI. 89—92.
**) Thukydid VII. Diodor XIII. 335—48. Plut. Nikias.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
