Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Hellenistiske Riger
Grundtvigs udv. Skrifter. VI. 321
De Hellenistiske Riger.
Da Man spurgde Alexander paa sit Yderste, hvem han vilde
efterlade Riget, skal han have svaret »denDygtigste,« og Man
siger, det var hans sidste Ord: en stolt Lig-Begængelse med
Kæmpe-Dyster vil mine Høvdinger give mig *), og uagtet Sligt
naturligviis endnu langt lettere lod sig sige bagefter end forud,
kunde det dog godt ligne ham, og giver os i alt Fald den rette
Syns-Punkt for hans Høvdingers Bedrifter, der kun under Eet,
som en stolt Lig-Begængelse, et Øieblik kan fengsle vor Op
mærksomhed.
Ved paa sin Døds-Seng at række Perdikkas sin Ring, som
var Stor-Seiglet, havde Alexander gjort ham til Rigs-Forstander,
og hos denne Høvding, der blev saaret mellem de Fremmerste
for Theben, og havde siden deelt Ondt og Godt med Seier-Her
ren, kunde Man vel vente Ærbødighed for hans Minde; men
deels efterlod Alexander ingen Kron-Prinds og deels kunde
hans Rige ligesaalidt gaae i Arv, som hans Rolle; thi det var
ikke som Konge i Makedonien han havde indtaget Asien,
men som en Lykke-Ridder, der gik paa Æventyr, med en
Hob Vove-Halse, der nu alt havde viist sig opsætsige mod ham
selv og lod sig da naturligviis ikke styre af hans Skygge. Des
uden, saa nåar Vinden gaacr imod Solen, faaer Man gierne
uroligt Veir, og Triumph-Toget fra Solens Nedgang mod dens
Opgang viiste klarlig, at Verden var af Lave og det oprindelige
Natur-Forhold, der ene kan love sig Varighed, forstyrret. Fra
Asien havde Europa faaet sine Folk og sine Guder, og til
Asien kunde Europa kun bringe enten sine Offere eller Død og
Lænker, og det var Børnene som nu vilde beherske Forældrene,
hvorom de umuelig kunde enes, og det var Efter-Tiden, der
vilde opdrage For-Tiden, hvad aldrig kan lykkes. Den adsta
dige Øster-Lænder med sine faste Grund-Sætninger og lang
somme afmaalte Skridt, kan beherske Verden, fordi han paa
en Maade kan beherske sig selv, men den stundesløse Euro
pæer, med sit umaadelige Hastværk, sine tusinde Indfald i en
Time og ti Sind over een Dør-Tærskel, kan i det Høieste tyran
nisereVerden, hvortil der enten udfordres en i sin Tid mage
løs Pers on lighed eller den dybeste Afmagt i Folke-Kredsen.
•) Diodor XVII. 625.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
