Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Hellenistiske Riger
322
Selv Alexander følde ogsaa godt, at i Kredsen af tappre, her
skesyge Makedoner og frisindede Græker vilde hans sidste
Seier være hans fuldkomne Nederlag, derfor var det hans List
saavelsom hans Lyst at forlænge Krigen, og derfor søgde han,
svøbt i Perser-Kongens Purpur, ved Hjelp af Ammon og Bac
chos, at forvandle baade sig og sine Høvdinger til Østerlæn
dere, men som en uægte Gude-Søn var det ham naturligviis
langt over Magten, det Hele blev et liderligt, latterligt, eftergjort
Væsen, og Intet beviser vel klarere hans Fortvivlelse, end den
æventyrlige Plan, Man fandt imellem hans Papirer : at befolke
hele Asien med Europæer og Europa med Asiater*). Han hav
de imidlertid dog alt gjort en Prøve, ved at anlægge en Koloni
af Græker i Tusind-Tal i det indre Asien, og lade, Man siger
30000, Persiske Drenge lære Græsk, mens han gjorde Toget til
Indien **), og hvorlidt Sligt end kunde hjelpe til at grunde et
Græsk-Makedonisk Verdens-Rige, minder det os dog levende
om det Kæmpe-Skridt, der begyndte med Kserxes og fuldfør
des ved Alexander, til at sætte Perser og Græker, Asiater og
Europæer i en følgerig Vexel-Virkning, og forberede Stiftelsen
af de Hellenistiske Riger i Syrien og Ægypten ved Siden
ad det Græsk- Makedoniske. Vel kan Intet af disse Riger i
Universal-Historien tildrage sig vor særdeles Opmærksomhed,
fordi Græker-Aanden, der skulde besjælet de ny Stater, var
en Folke-Aand, der ikke længer herskede hjemme og kunde det
da aabenbar umuelig ude, ja, mod hvis fri Natur det netop
streed at beherske Andre ; men Stiftelsen og Varigheden af alle
disse Riger under Eet, er dog en Stats- Begi venhed, vi for
Skolens Skyld maae lægge Mærke til, da det var i disse Hel
lenistiske Despotier den Græske Skrive-Konst og Videnska
belighed saa at sige overlevede sig selv, til uformodenligt
Gavn for Efter-Verdenen.
Perdikkas, der skulde være Formynder for Alexanders ufødte
Søn, og halvtossede Halv-Broder: Philip Aridæos, havde
egenlig slet intet Ryg-Styd, uden Alexanders Skygge og hans
snilde Haand-Skriver, Eu men es fra Kar di a (i Romanien),
men skiøndt Alexanders, ligesaalidt som Napoleons, Skri
vere kunde være fremmede for Sværd-Slag, var Eumenes dog
mest øvet i at bruge Pennen, og brugde derfor Sværdet som en
Pen, blot til at giøre sin Mening tydelig, hvad vel kan være til-
*) Diodor XVIII. 629.
**) Diodor XVIII. 629-31. Plut. Alex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
