- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
343

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romerne
343
netop med den 125de Olympiades Begyndelse (omtrent 280 f.
Ch.), da Rom, efter gammel Regning, havde staaet 476 Aar
eller dog ved det Pas, thi det kommer os ikke an paa nogle
faa Aar meer eller mindre, men blot paa en forsvarlig Oplys
ning om Forholdet mellem den Græske og RomerskeTids-
Regning.
Romerne.
Herodot taler ligesaalidt om Rom som Moses om Græ
kenland, og Hieronymus fra Kardia var formodenlig den
første Græske Historie-Skriver, som, under Beskrivelsen af
Pyrros-Toget, indførde dette Navn i Verdens Aar-Bøger, hvor
det nu snart, som P har aos magre Kiøer og svange Ax, skulde
opsluge alle store og kiernefulde Navne, uden dog derved at
vinde mindste Livs-Fylde, da det tvertimod blev tommere, jo
meer det udspiledes, og staaer nu for alle Slægter som Kien
dings-Navnet paa den falske Aands-Kraft, der er »Urettens
Hemmelighed,« kan aflive Alt men Intet oplive, og er altsaa
kun den levende Død og overvældende Afmagt! Dette
er vel endnu ingenlunde, i Almindelighed talt, de Lærdes Me
ning, men det maa ligefuldt i Verden s-Historien forudsæt
tes som en afgjort Sag, der har beviist sig selv, og jo klogere
Man bliver derpaa, desmindre fordyber Man sig i Drøftelsen,
da det kun er et sørgeligt Liv »at drages med Døden« og et ud
svævende Haab »tilgavns at slaae en Død ihjel, « medens det
unægtelig er klogest at undgaae Døden, saalænge det med Æren
lader sig gjøre, og er en stor Lykke at kunne slaae den hen med
Spas, nåar den bliver altfor paatrængende. Man sige om Temp
let i Jerusalem hvad Man vil, saa laae det høit og aabnede
en deilig Udsigt, og Spartaneren Chilon, som var En afde
syv Vi s e i Grækenland, havde udentvivl Ret i, at det dog egen
lig er paa »de gode Udsigter«, Man kjender den sande O p
lysning*). Om Torvet og Bue-Gangene i Athenen kan
Man vist nok sige mange baade træffende og bidende Vittighe
der; men der blev dog ogsaa sagt Mange, og der blev baade
sagt og gjort meget Godt og Glædeligt, der kun kan siges og
gjøres, hvor Menneske-Aanden er i sit Element, som Fri-
*) Diogenes I. 69.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free