Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romerne
346
Sprog, og er det end ikke saa afgjort, som Man har meent, at
Romulus var samtidig med Salmanassar og Aarene efter
Byens Anlæg hardtad ligesaa mange som efter den første
Olympiade, saa kan dog den første Borge-Mester i Rom
ei have været meget yngre end den første Tyran (Pisistrat) i
Athenen og den Bedste (Kyrus) i Asien.
Vi see nemlig strax paa Herodot, at han og de Asiatiske
Græker har betragtet Italien, omtrent, som vi betragte Ame
rika, saa Rom kan i hans Tid vel ikke have gjort synderlig
Opsigt, siden han ikke nævner den, men han kan derfor godt
have kiendt ligesaa meget til den, som vi kiende til Doctor
Fr an cia s Stat i Paraguay, der om to Aarhundreder meget
muelig kan være den Mægtigste i hele Syd-Amerika, skiøndt
den endnu kun ved et sært Tilfælde eller ved en reen Feiltagelse
kan nævnes i Verdens-Historien. Tyrrhenerne eller (som
han kalder dem) Tyrs in erne var det berømte Handels-Folk
paa Vest-Kysten, og fra Kampanien, sønderom, var Ita
lien ombæltet med Græske Anlæg, men hvilke Barbarer der
boede inde ved Po og Tiber, [det] spurgde neppe en Euro
pæisk end sige en Asiatisk Græker om*). Derimod maae vi
finde det meget rimeligt, hvad Polyb beretter, at Karthagi
nenserne, som plyndrede paa alle Kyster i Vesten, hvor de
ikke handlede, havde allerede, syvOlympiader før Kserxes
rykkede mod Grækenland, truffet en skriftlig Overeenskomst
med Roms første Borge-Mestere**), og i dette Brevskab see
vi Tyrannen »da han var meget lille « og raadte kun for en
Strimmel af Kirke-Staten : fra Tiberen ned over de Ponfin
ske Moser til Monte Circello. Hvordan han nu i de føl
gende to Aarhundreder var voxet baade Tyrrrhener, Græ
ker og Samniter over Hovedet, det har Man hidtil i hele den
Latinske Christenhed, og fremfor Alt i det fri England,
med Riset haandgribelig viist den studerende Ungdom, og trø
stet dem med Haabet om at blive »Verdens Lys« nåar de ret
satte dem ind i hans Tanke-Gang; men i Verdens-Historien har
vi Ærgrelse nok af Tyrannerne, nåar de blive store, saa vi fri
stes hverken til at gribe efter dem, saasnart de komme ud af
Ægget, eller til at opklække dem Beundrere. Desuden, saa om
Tyrannen ogsaa i sin Ungdom havde været endnu en ædlere
Helt end Theseus og Herakles, kunde vi dog her ei indlade
*) Herod. I. 94. 166—67. 111. 136.
**) Polyb 111. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
