Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romerne
361
Aanden fattes, som er bestandig Krig, med Lov til Alt
mod Fienden, fælles Udsigt til de høieste Værdigheder som
Tapperheds Belønning, og Deel i den mageløs glimrende Udsigt
tilVerdens-Thronen. Denne Aand besjæledePatricierne
ligefra Begyndelsen, og den udbredte sig ved Seier-Herrernes
Indtog (Triumpher) og ved de Tappres Lig-Begiængelser, af
hvis Lov-Taler Torvet gienlød, især efterat Plebeierne havde
faaet Adgang til Consulatet, og Italiens Undertvingelse, som for
Pøbelen var hele Verdens, var for alle Romere et sikkert Pant
paa hvad der stod tilbage. Den samme Aand var som et Gien
færd over Paverne og deres Legioner: Tigger-Munkene,
i Middel-Alderen, der, med lignende Udsigter, underkastede sig
Kloster-Tugten, men de havde kun tynd Lykke, fordi den
Gud, de vilde betjene dem af, var dem baade for klog og for
stærk og for ægte, saa Han betjende sig kun af dem til en Tid,
adspredte saa det konstige Mørke, de havde fremkoglet ved høi
lys Dag, og lod dem staae nøgne til Spot og Latter. Vel paatog
nuSkole-Mestrene sig at opmane den Romerske Aand
af sin Cl as si ske Grav, i en anderledes yndig Skikkelse, som
den Frihedens og Oplysningens Genius, der beherskede
Verden i Au gusti gyldne Dage, og de smaa »Latiner e,« som
troede paa Spøgelser og ønskede at see dem, skiøndt det giøs i
dem, underkastede sig taalmodig Skole-Tugten, som en nød
vendig Betingelse; men da saa Napoleon kom, livagtig, som
Man havde beskrevet den Genius eller Dæmon, da gik det, som
med Hamlets Aand i Gothes Roman, at Manerne blev selv
bange for ham og forsvor den sorte Konst, til de mærkede, det
var kun en stor Skue-Spiller, der giækkedes med dem og for
svandt, da Rollen var ude. Nu manes der vel igien mangen
steds paa en Frisk, men det har aabenbar ingen Art, thi nåar
Man undtager nogle gamle Skole-Mestere og deres udkaarede
Efter-Mænd, troe hverken Store eller Smaa paa det Romerske
Spøgelse, og finde det endnu mindre Umagen værdt at under
kaste sig Latiner-Tugten for at besættes af Tomhedens, Træl
dommens og Dødens Aand, der umuelig kan findes enten saa
lyslevende eller saa smagfuld klædt i den Latinske Gramma
tik og den Romerske Literatur, som i Frankrig og Italien,
hvor Man spøgende indvies i dens dybeste Hemmeligheder.
Dog, skiøndt det vel endnu er nødvendigt, nåar Man ei vil
indrømme Roms Legioner et Haars-Breed meer i Universal-
Historien [Verdenshistorien], end Man nødes til, da at drage
lidt til Feldts mod deres lærde Bunds-Forvandte, med Penne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
