Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romerne
362
Spidser: deres eget frygtelige Vaaben; saa maae slige Skygge-
Fægtninger dog altid, ligesom Roms gamle Over-Magt, kun
ansees for et nødvendigt Onde, Man ønsker snarest mueligt
at blive kvit og komme fra, tilbage til den virkelige Historie,
selv nåar det, uheldigviis, er den Romerske, som det er en
Lidelse at lære og et Hoveri at huske. Den Slægt, hvortil vi
høre, og hvorfra ikke selv de vanartige Romere med al deres
Magt kunde løsrive sig: Menneske-Slægten er os nemlig
saa stor og kiær en Personlighed, at dens virkelige Vei til For
stand paa sig selv uimodstaaelig drager os med sig, endogsaa
til den Romerske Leir, hvor Menneske-Aanden maatte >gaae
under Aaget« og Menneske-Hjertet korsfestes; thi vi veed nu,
det var ikke efter en blind eller fiendtlig Skæbnes haarde Dom,
men efter et kiærligt og klarøiet Forsyns vise Styrelse, at »det
gamle Menneske« ligesaavel i Staten, som i Kirken og Sko
len, maatte forgaae, da ellers »det Ny«, som dog ene kan naae
Maalet, var aldrig kommet til Verden.
Trøstig vil vi da gaae over til den Romerske Krigs-Hi
storie, og nåar vi selv i dens mest afstumpede Skikkelse finde
den for lang, vil vi betænke, at Krigen og Tyranniet selv var
anderledes langvarige, og at da de, lykkeligviis, har faaet Ende,
er det en Skam at besvære sig over den blotte Skygge deraf,
som Beskrivelsen er, medens de Romerske Lænker, frivillig
baarne som Ledd af den Universal-Historiske [verdens
historiske] Kiæde, er ligesaavel Æres-Tegn for os, som for de
gamle Martyrer, der gav Keiseren Sit men ikke Guds, og hæv
dede med deres bundne Hænder, langt bedre end Helte med
Sværd, Hjertets Ret og Aandens Frihed!
Førend vi imidlertid gaae over til de Puni s k e Krige, hvor
under de Romerske Skribenter beklage, at den gamle Dyd og
Ær lighed, deels ved Fiendens slette Exempel og deels ved de
fristende Omstændigheder, kiendelig aftog, vil det være pas
sende at see et Træk af det virkelige Liv i den berømte Slave-
By, hvor Faderen havde Ret til at sælge sin Søn tre Gange, og
hvor de Fædre, der slagtede deres Børn til Offere paa Krigs-
Tugtens Alter, glimrede som Dyds-Helte.
Samniterne, see vi, har førend Roms Over-Magt været det
mægtigste Folk i den nederste, ligesom Etruskerne i den
mellemste Deel af Italien, og at Krigen med Ta rent og de
andre Græske Stæder var indflettet i den Samnitiske, har vi
alt bemærket, og dersom nu Diodor har regnet rigtig, maa det
bave været samme Aar, som Slaget stod ved Arbela, da Ve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
