- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
378

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anden Puniske Krig
378
Giskon endnu ved at holde gode Miner, men det blev kun
hans egen Ulykke, thi da Afrikanerne en Dag ret trodsig
forlangde en Hob Korn, de gjorde Fordring paa, kunde han
dog ikke bare sig for at vise dem til »Mathos,« og det gav An
ledning til, at de lagde ham i Lænker, plyndrede Kassen og er
klærede Karthago aaben Feide, hvori de snart understøttedes
af hardtad alle Afrikanske Byer, som de lovede at sætte i
Frihed, og som virkelig under den Sicilianske Krig var
blevet udsuede som Fluer af den store Edderkop*).
Nu at fortelle, hvordan disse »vilde Dyr«, som Polyb
rettelig kalder dem, rasede, jo længere, jo værre, og hvordan
Hamilkar, da Man endelig tyede til ham, ved sin Aands-
Overlegenhed fik Bugt med Oprørerne, det gaaer vel her ingen
lunde an, da Krigen vårede paa fjerde Aar og er beskrevet af
Polyb, som var selv en klog General; men Skildringen af
Mytteriet er alt for tro og lærerig, til at kunne udelades,
og nåar Man desuden er faldet iblandt »Røvere,« som baade
Romere og Karthaginenser var, da finder Man ordenlig et Slags
Morskab i at betragte »de vilde Dyr« ved Siden, fordi dem
falder Grumheden saa naturlig, at den, i Forhold, klæder dem
godt. I Forbigaaende maa det derfor ogsaa anmærkes, at da
Hamilkar, efter et vundet Slag, lod alle dem af Fangerne løbe,
der ikke vilde tåge Tjeneste hos ham, fandt Spendius og
M athos det nødvendigt at give Giskon og hans Følge, der
hidtil laae i Lænker, ret en forsmædelig Død og selv nægte Li
genes Udlevering, for at Ingen skulde vente Naade hos Fienden,
samt at hverken Spendius, Mathos eller den Tredie af Klø
ver-Bladet, Galleren Autaritus, fik den Ære at falde i et Slag,
men endte i Galgen**).
Ved denne Leilighed var del da Romerne viiste dem saa
vakkert; thi vel Førde Italienerne i Førstningen Levnets-
Midler til Oprørerne, og vel truede Romerne med Krig, da
Karthaginenserne derfor satte Endeel af deres kiære Ven
ner ved Vinge-Benet, men da Karthaginenserne saa strax satte
de Uskyldige paa fri Fod, gav ikke blot Romerne endeel Krigs-
Fanger løs, som de hidtil havde holdt paa, men forbød end
ogsaa deres Undersaatter at handle med Oprørerne, og biede en
god Stund, før de, paa de stakkels Sardinske Oprøreres Bøn,
som Indbyggerne selv havde fordrevet, tog Øen i Besiddelse***).
*) Polyb I. 65—72.
**) Polyb I. 78—80. 86—88.
***) Polyb I. 83—88.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free