Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Puniske Krig
merne selv er umistænkelige Vidner om, at Hannibal fik al
den Understøttelse fra Karthago, Lykken vilde unde ham,
og at hans Broder Mago stod endnu til hans Tjeneste i det
Genuesiske, da de Begge hjemkaldtes. Da Hannibal imid
lertid, Aaret efter Seiren ved C a n n æ, ei engang ved at gaae løs
paa den blottede Ho ve d-S tad, kunde bringe Borge-Mesterne til
at ophævede ßeleiringen forCapua*), havde han rimeligviis for
længe siden opgivet Haabet om varige Erobringer i Italien, og
vilde kun see, om han ved den dog immer besværlige Puniske
Indkvartering kunde bringe Romerne til at finde sig i Bil
lighed. I det Mindste havde han, siden Hasdrubals Fald,
gaaet blot forsvarsviis tilværks og i de sidste to Aar trukket sig
tilbage i Øster-Krogen af Kalabrien ved Krotone (Cotrone)
og det L a c i n i s k e Forbjerg (Cap Colonne), hvor Livius siger,
han iblandt Andet fordrev Tiden med at reise et Alter i den La
ciniske Ju nos Tempel, med en lang Græsk og Punisk Ind
skrift om alle sine Helte-Gierninger, som maa-være den, Polyb
ensteds beraaber sig paa **). Han skrev altsaa paa sit Testa
mente, da Scipio forlangde Afrika til sin Provinds, saa det
er ganske rimeligt, det giøs lidt i ham, da han seilede hjem, og
Man under Afrika fortalde ham, at en »for fa Iden Grav-Høi«
var det Sø-Mærke, Man styrede efter***), og vist er det, at han
havde faaet sin Fornøielse af Krig med »Romerne,« siden
han forlangde en Samtale med Scipio, for, om mueligt, at
undgaae et Slag. Man seer let, at en nøiagtig Beretning om
denne Samtale vilde være mere værd end Beskrivelsen af mange
Slag ; men da en Saadan ei er faldet i vor Lodd, maae vi dog
være glade ved, at have de Taler, Grækeren lagde Feldt-Her
rerne i Munden, da det aabenbar er dem, Latineren igien
har udpyntet saa smagløst, at Man maatte fristes til at ansee det
Hele for hans eget Arbeide. Ilde, lader Polyb da Hannibal
sige, at vi ikke paa begge Sider har fulgt Naturens Vink og ladet
os nøie, den Ene med Italien og den Anden med Lybien;
men da vi nu, forblindede, har kæmpet saalænge om Sicilien
og Spanien, til vi satte vort eget Fædrene-Land paa Spil, saa
lad os dog nu, om mueligt, forsone Guderne, lade Nidet fare og
ei mere friste den ustadige Lykke, der leger med os som med
Børn! Du, Pub li us, som hidtil var hendes Skiøde-Barn, har
vel ondt ved at troe mig, men speil dig dog engang i mit Exem-
*) Polyb (Brudstykker) IX. 3—9.
**) Polyb 111. 33. Livius XXVIII. 46.
***) Livius XXX. 25.
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
