- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Sjette Bind /
393

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anden Puniske Krig
393
pel og betenk, at han, der nu indlægger et godt Ord hos dig til
sit Fædrene-Lands Redning, er den samme Hannibal, som,
efter Slaget ved Cannæ, spillede Mester i Italien, slog Leir kun
fyrretive?Stadier fra Rom og beraadte sig paa, hvad han vilde
giøre med eders By-Mark ! Vær nu derfor ikke overmodig, men
tænk menneskelig, saa du foretrækker »det største Gode og
det mindste Onde;« thi hvilket fornuftigt Menneske vil hoved
kulds styrte sig i en saadan Fare, som her truer, da hverken du
eller dit Fædrene-Land kan vinde synderligt ved at seire, men
kan ved et Nederlag tabe hele Herligheden. Jeg tilbyder eder
nemlig, med eet Ord, Alt hvad vi hidtil har kæmpet om: Sici
lien, Sardinien, Spanien og alle Øerne mellem Italien og
Afrika, med den Overbeviisning, at derved sørges bedst for
Roms Ære og for Karthago s Sikkerhed i Tidens Længde!
Nei, Hannibal! sagde Scipio, du veed selv bedst at baade
den Sicilianske og den Spanske Krig var aabenbar Kar
thaginensernes og ingenlunde Romernes Skyld, men dog
kræver jeg ogsaa Guderne til Vidne derpaa, som ei lægge
Kraft i deres Arme, der uretfærdig yppe Krig, men i deres, der
sætte sig til Modværge. Lykkens Luner kiender jeg saa godt
som Nogen, og Menneskelighed tager jeg, saavidt mueligt, i
Betragtning, tvivler heller ingenlunde paa, du jo nok kunde op
naaet disse Freds-Vilkaar, nåar du havde foreslaaet dem og
godvillig rømmet Italien, førend vi gik til Afrika, men nu,
da du kun har gjort en Dyd af en Nødvendighed og vi staae i
Marken her ovre, nu, seer du nok, Omstændighederne har
mærkelig forandret sig. Og hvad der slaaer Hoved paa Søm
met, er, at paa dine overvundne Lands-Mænds Bøn var vi kom
met saavidt, at der var opsat et skriftligt Forlig, hvoretter vi
ikke alene skulde have Alt hvad du nu tilbyder, men alle vore
Fanger kvit og frie, alle jere Dæk-Skibe, femtusinde Talenter
og Gidsler tillige. See, det var Akkorden [Aftalen], som vi føre
lagde Raadet og Folket i Rom, som vi paa begge Sider erklærede
os fornøiede med, og som Karthaginenserne udbad sig Bekræf
telse paa, men som de saa siden vragede, efterat den var antaget
baade af Raadet og Folket, og brød Forliget. Sæt dig kun nu i
mit Sted og siig selv, hvad herved er at giøre ! Skulde nu kan
skee de sværeste Fordringer eftergives, og Forbryderne ved Be
lønning opmuntres til fremdeles at give deres Velgiørere Skam
til Takke, eller kunde vi maaskee vente os nogen Tak ved at
føie dem, der, efterat have faaet hvad de tryglede om, bød os
Brodden paa Timen, saasnart der ved dig blot viiste sig et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/6/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free