Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
nesker til Rom*); thi det var en større Triumph end »Fakkel-
Toget* gav Alexander over Persepolis.
Dette minder os om »den Græske Dannelse« der nu begyndte
at udbrede sig i Rom, og spore vi den ikke hos Manius, da
maae vi huske, den havde heller ikke hjemme hos Ætolerne,
saa vi forsones lettelig med Skæbnen ved at see, hvilken fim
Romer Den beskar Achæerne i Titus Flamininus. Han
havde nemlig ikke blot, som Kommandant i Ta rent, hvor
Man var kræsen paa Udtalen, lagt sig med Held efter Græ
ske n, men satte virkelig sin Stolthed i, om ikke just at være,
saa dog at giælde forden »GræskeFriheds« Genius. Allerede
før Slaget ved Kynoskephale havde hans Broder Lucius, der
dog siden havde det Uheld for »aabenbar Umenneskelighed*
at sættes i Skamme-Krogen af Cato Politi-Mester, ved Hjelp af
den Romerske Flaade, overtalt Achæerne til at skiære op
med Philip og havde seet igiennem Fingre med at A r gi ver og
Arkader gjorde Afstikkere af sig, da det kom til Stykket**).
Polyb var vel selv lidt urolig over, at Man kunde kalde Brud
det med Philip »Troløshed,« og det er behageligt, i en Tid
som hans, dog ensteds at møde saadanne Betænkeligheder, men
i Øvrigt kan vist Ingen fortænke Achæern e i, at de byttede
en saadan Herre bort som Philip, nåar de turde haabe virke
lig at vinde ved Byttet, og skiøndt Ætolerne var ondskabs
fulde nok til at sige: Romerne tog kun »Bøilen af Benet« for
al giøre et »Hals-Jern« af den, saa viser dog netop det Hals-
Jern, Ætolerne vandt ved at følge Antiochs Fane, hvad
Achæerne undgik ved at forlade Philips, og Polyb har sik
kert Ret i, at her gjaldt Ord-Sproget: »Nød bryder alle Love«***).
Følgen var nemlig, at efter Freden med Philip (i det andet
Aar af den 146de Olympiade) traadte Herolden frem paa Skue-
Pladsen, ved de Isthmiske Lege, og udbasunede *at det Ro
merske Raad og Feldt-Herren Titus Quintius satte hermed
alle Grækerne i Frihed, saa de skulde nyde deres Stæder
kvit og frie, med Forlov til at følge deres Fædrene-Skikke,«
Noget, der saa langt overgik Alles Forventning, at Man knap
turde troe sine egne Øren, end sige sin Naboes Fortælling, saa
Herolden maatte frem igien og endnu engang lydelig gientage
de forunderlige Ord. Nu kunde Baxerne ligesaagodt gaae hjem
og lægge sig, thi Ingen havde Øie for dem, men Alle stimlede
*) Polyb (Gesandtskabs-Brudstykker) XXVIII. Livius XXXVIII. 9—lo.
**) Livius XXXII. 19 -22. Appian (Brudstykker) IX. 5.
***) Polyb (Brudstykker om Dyd) XVII. Plutarks Flaminin.
437
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
