Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
438
omkring »Titus« som de var ferdig at kvæle med Kiær-Tegn
og begrave under Blomster-Krandse, ja Man bar sig i alle Maa
der ad, som Man var forrykt. Dette er Polyb s Beretning, som
selv dengang har været en lille Gryde med Øren, og han laster
ingenlunde Henrykkelsen, men tinder den Romerske Beslut
ning dobbelt beundringsværdig, fordi det kun var med Møie
»Titus« havde faaet »Timændene« gjort begribeligt: at nåar
Man virkelig vilde have Ord for at være den Græske Friheds
Støtter og stoppe Munden paa Ætolerne, maatte Man hverken
holde paa Korinth eller Chalkis, men virkelig giøre Noget
for Æren*).
Vi har nu vel ondt ved at dele Henrykkelsen, deels fordi det
dog immer kun er >Fanger« Man »sætter i Frihed," og deels
fordi jo mere » utrolig* en Tyrans Ædelmodighed falder, des
rimeligere maae vi kalde det, at han snart for Alvor giør Sla
ver af dem, han for Spas gav frie; men om vi end havde staaet
ved de Isthmiske Lege, ligesaa høitoplyste som vi gaae paa Ko
medie, maatte vi dog havt et Steen-Hjerte for at forstyrre Græ
kerne i den >søde Drøm,« som vi [vel] forudsaae, blev stakket
nok og kunde ingen Erstatning 1 give dem for. Desuden, saa
nåar Romerne først satte en Ære i at ligne Grækerne, da maatte
deres Herredømme blive det taaleligste, der kunde gives, og det
gjorde de virkelig, om end Flaminins overordenlige Næn
somhed tildeels reiste sig af tilbørligt Hensyn paa den Fristelse,
Antiochos kunde ført Grækerne i, nåar de var misfornøiede,
og paa Philopømen, hvem Titus ligesaa nødig vilde vige i
Folke-Gunst som møde i Kreds.
Denne Arkader-Helt var rigtig nok ikke hjemme, da Titus
kom til Peloponnes, og han havde tabt Endeel især i sine By
mænds Øine, ved at ligge ovre paa Kreta og slaaes (som saa
mangen Schweitser) for gode Ord og Betaling, mensAfskummet
Nabis i Sparta bragde Megalopolis i Knibe; men deels laae
vel Hoved-Grunden dertil i, at det herskende Parti hos Achæ
erne hverken noksom skiønnede paa Arkaderen eller turde an
gribe «Rome r- Vennen* Nabis, og i alt Fald kom Philo
pømen nu tilbage og blev saa almindelig afholdt, at Romeren
fandt, det var en hardtad utaalelig Misbrug, Achæerne gjorde af
den dem saa høimodig skiænkede Frihed**). At Man nu ogsaa
*) Polyb (Gesandtskabs-Brudstykker) IX. Livius XXXIII. 31—33.
**) Plutarks Philopømen og Flaminin.
1 2. Udg. : >men som vi ingen Erstatning kunde»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
