Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
447
de Løsladte, nåar de kom hjem, maatte indsættes i deres forrige
Værdighed, men da Man i den Anledning følde Cato paa Tæn
derne, da smidskede han og sagde : det gaar Polyb som Ody s
seus, der vilde ind igien i Kyklopens Hule, fordi han havde
glemt Hat og Bælte*).
Om nu det Sidste beviser, enten at Cato ikke var stiv i
»Odysseen,« eller at han har havt andre mythologiske Kilder,
det bliver de Lærdes Sag, men om disse »Graa-Skiægge« havde
Deel i Opstanden mod Romerne, som især Korinth maatte
bøde for, det kunde for os Alle være ønskeligt at vide. Vi maae
imidlertid nøies med hvad Tiden har levnet os, og for at
være upartiske, vil vi først høre, hvad Trogus, paa Romer
nes Vegne, herom har at melde, og det var Synd at sige, han
besmykker sine Lands-Mænds Sag, thi han fortæller ganske
troskyldig, at da Makedonerne var undertvungne og Æto
lerne spægede, fandt Romerne Ingen for mægtige i Græken
land undtagen Achæerne, og fandt tillige, at Magten ingen
lunde sad i de enkelte Lemmer, som var kun svage, men laae i
Sammen-Holdet, hvorved de udgjorde ligesom eet Legeme.
Desaarsag, siger han, søgde de Anledning til Krig, og det traf
meget beleiligt, at Spartanerne klagede til » Raadet* over Achæ
erne; thi vel lød Svaret kun paa, at de vilde skikke Gesandter
hen at tåge Omstændighederne i Betragtning og giøre »Ret og
Skiel« i Grækenland, men Gesandterne fik hemmelig Ordre til
at op lø se det Achæiske Forbund, saa alle Byer, ved at blive
«selvstendige,* kunde lære at lystre, og vilde Nogen af Byerne
sætte sig til Mod-Værge, skulde den brækkes ned. Da nu Ge
sandterne [Sendebudene] paa Land-Dagen i Korinth gjorde vit
terligt, at alle Byerne, herefter, til fælles Bedste, skulde have
sin egen »Lov og Ret,« da blev Folk, som de var forrykte, slog
alle Fremmede ihjel og havde bestemt forgrebet sig paa selve
de Romerske Gesandter [Sendebud], hvis de ikke havde mærket
Uraad og fegtet med Hælene**).
Saavel efter Stumperne andensteds, som efter »Fædrenes«
bekiendteTanke-Gang, har nu vel Trogus Ret i Grunden, men
hvad der i Rom var en Hoved-Sag og er allevegne af Vigtighed,
ikke i Formen; thi det ligner anderledes godt det Romerske
Raad, hvad Pausanias melder, at, kied af den evige Kiv
mellem Sparta og Forbundet, erklærede Or es tes, paa »Raa
dets* Vegne, at baade Sparta, Argos og Korinth, og Alt
*) Plutarks Cato hin Gamle.
**) Justin XXXIV. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
