Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achæer og Ætoler
448
hvad der ikke oprindelig havde hørt til det Achæiske For
bund skulde skilles derfra, ligesom det da ogsaa ligner Achæ
erne, at de vel i deres Hidsighed greb alle de Fremmede, hvis
Håar var klippet paa Spartansk, men skar dem dog ingenlunde
over een Kam, da hvem der ingen Spartaner var, fik Lov at
gaae igien*).
Hvad endelig Opstanden selv angaaer, da veed vi ikke stort
meer end dens Udfald, som var, at, efter adskillige Nedsablinger
ved Thermopylæ, Chæronea og Korinth, tråk Borge-
Mester Mummius ind i denne berømte Stad uden Modstand,
tog hvad han tykdes, stak Ild paa Besten, brækkede Mure ned,
hvor han kom, afvæbnede Borgerne, opløste alle Forbund og
lagde Skat paa Landet, Altsammen, efter Pausanias, i den 160de
Olympiade**).
Det klinger sørgelig og har tilvisse været haardt at døie, men
fra Stats-Historiens Stand-Punkt maae vi dog sige, at nåar Man
balsamerer døde Stats-Legemer og driver Afguderi med dem,
da er det for Oplysningens Skyld ligesaavel godt, der røres ved
dem, saa de»opløses,« som at det ved Reformationen skedte med
Helgen-Ligene trindt om Land, og Polyb er os Borgen for,
at alt det »Gode« ved Forbundet var dødt og magtesløst, da
Opstandens Hoved-Mænd, Diæos og Kritola os, stod for Sty
ret***). Lad derfor end saa være, at Polyb, som skrev lige
under »Raadets« Øine, og blev betroet til at give det opløste
Forbunds Stæder »Lov og Ret,« som han lystede, umuelig kan
troes blindt i sin Forsikkring, at Romerne intet Ondt havde i
Sinde med Forbundet, men at Achæerne selv, som forhexede,
styrtede sigi Ulykken, fordi de indbildte sig, de, under den tre
die Puniske Krig, havde den ønskeligste Leilighed til at afkaste
Romer-Aaget; saa har han dog aabenbar Ret i, at dette Haab
var latterligt, saameget mere, som det ei engang faldt Hoved-
Mændene ind, at hvem der vilde giælde for Grækenlands Støtter,
maatte være belavede paa at taale Alt og staae som Mure. Det
Eneste, som derfor ved det Hele forundrer denne klarøiede,
med Achæernes Kræfter og Romernes Skikke velbekiendte Græ
ker, er, at Peloponnes ei blev ødelagt i Bund og Grund, hvad
han ingenlunde tilskriver Romernes Ædelmodighed, men »den
snilde og kløgtige Skæbne« der, trods Achæernes Daarskab,
dog endelig vilde redde dem fra Undergang, og gjorde derfor
*) Pausanias VII. 14.
**) Pausanias VII. 15—16.
***) Polyb (Gesandtskabs-Brudstykker) CXLIII-XLIV. (om Dyd) XXXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
