Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie PuniskeKrig
454
Det var altsaa »Fyldestgiørelsen« som Karthaginenserne havde
været saa tungnemme til at fatte, uagtet Romerne dog i et heelt
Aarhundrede tydelig nok havde viist, de var ikke rolige, saa
længe Karthago stod, og uagtet Hannibal noksom havde ret
færdiggjort deres Mistanke til den lumske og rige »Afrikanske
Slavinde,* der aldrig kunde glemme sit «forlorne Dronning
skab,« men drømde bestandig, som et stort, faldefærdigt, men
dog endnu meget betroet Handels-Huus, om «bedre Tider, « alt
saa om sit «naadige Herskabs« Ødelæggelse. Fra denne Syns-
Punkt betragtede Borge-Mesterne aabenbar Sagen paa deres
Høi- Sæd er, hvor Krigs-Hæren stod opstillet i to Rader, og
Karthagos Gesandter [Sendebud], ledte derimellem som til
Retter-Stedet, stod ved R eb et, der som en Skranke holdt dem
i ærbødig Afstand fra Boms Høihed, og da nu disse »fornemme
Tiggere* ved det fyndige Ord af Lucius Censo ri nus, som
ved et Torden-Slag, styrtede til Jorden, som i et Krampe-Slag
fraadede, og som i Vildelse bad og græd, bandte og skiældede
skifteviis, sønderrev deres Klæder og mishandlede sig selv, da
saae Borge-Mesterne høimodig giennem Fingre med denne
uanstændige Opførsel, der, som Skue-Spil betragtet, ei klædte
dem ilde under saa fortvivlede Omstændigheder, men havde
endog noget Rørende ved sig. Raseriet gik naturligviis ogsaa
snart over, efterat have lokket Taarer af mangt et Romer-Øie,
saa Gesandterne [Sendebudene] faldt i Stilhed, betænkde deres
værgeløse og hjelpeløse Stilling og lod al Trodsighed fare, me
dens En af dem, ved Navn Ban no, i en meget ordenlig Tale
udviklede de mange Grunde, der talede for at Romerne skulde
skaane Karthago, saasom : den gamle Scipios Løfte om Romer
nes Venskab, Nøiagtigheden hvormed Skatterne var betalt,
Übetydeligheden af Karthago efter Udleveringen af Flaade og
Elephanter, Haabet Man aabenbar havde næret ved at mod
tage Gidsler og fordre Vaabnene afleverede, og endelig Romer
nes egen priselige Sædvane, som de naturligviis ved Overgivelsen
havde bygget paa, og som det altid havde været: at skaane de
Byer, som godvillig overgav sig, og Taleren endte med den
smukke Vending, at Byen var jo dog uskyldig, saa at om
end Romerne vilde dræbe eller forflytte Indbyggerne, burde de
dog skaane den gamle, berømte Stad, med de mange Templer,
Stormands-Grave og stolte Mindes-Mærker*)! Borge-Mesterne
blev jo nok lidt rørt ved at tænke paa «Lykkens Ustadighed,«
*) Appian VIII. 78. 81-88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
