Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
471
derfor tilføie, at hvad enten nu Roms Laster og Uhyrer efter
den tredie Puniske Krig er en naturlig Ting eller »et stort Mi
rakel* [Jærtegn], og hvad enten Slags-Maalene paa det Romer
ske Thing-Sted (Forum), ved Pharsalo, Philippi og Actium,
skal hedde Borger-Krige eller ikke, saa er det dog »væmme
lige« Ting, Man ei bør have mere med at giøre end høist nød
vendigt. At de nu er aldeles uadskillelige fra «Boms Historie, «
det følger af sig selv, men Roms Historie er dog, Gud skee Lov!
ingen forsvarlig Haand-Bog i Universal-Historien [Ver
denshistorien], saa i denne har vi kun med Rom at giøre, for
saavidt hele Verden kom under det Romerske Aag, og Alt
hvad der da ingen Forandring giør i Roms Forhold til Verden
i det Hele, det vedkommer os her ikke heller, men maa over
lades til Roms og den Romerske Literaturs Velyndere, der
naturligviis har Lov til, med Livius og alle de » Latinske Clas
siker*, at glemme hele Verden over Rom og hele Menneske-
Slægten over »Borgerskabet,« Klammerierne, Blod-Badene og
Dyriskheden der.
Den «Romerske Revolution« som begyndte med Gra
cherne, kort efter Karthagos Ødelæggelse, og endtes, efter
et Aarhundredes Forløb, under KeiserAugustus, vedkom nu
aabenbar kun Verden udenfor Rom og Italien, forsaavidt den
derved blev enten meer eller mindre bebyrdet, thi Trælle maae
altid, ved Talen om Herre-Skifte og nye Regierings-Former,
spørge, med Æselet i Fabelen, om » Byrden* derved bliver større
eller mindre, og bliver den eens, maae de finde det aldeles lige
gyldigt, uden forsaavidt det kan more dem et Øieblik at see
Tyrannerne selv tåge Gladiatorernes Rolle, som de ellers
helst overlod til Slaverne, og forsaavidt de tør haabe derved
omsider at faae Hevn over dem og Has paa dem. Heri maae vi
nødvendig sympathisere [holde] med Grækerne, men der kan
heller neppe være nogen Tvivl om, at jo de og alle dannede
Folk, der ikke blandede sig i Roms Anliggender, vandt
meget ved at Rom fik et Herskab, der ingen Fristelse havde til
end mere at udsuge, pine og plage de Fremmede, men mange
Grunde til at skaane dem, for des friere at kunne bruge Øxen i
Rom, hvor Tyrannen fandt sine Medbeilere og Alt hvad det var
Umagen værdt at kaldes Bøddel og Blod-Hund for. Frem for
Alt er det indlysende, at da Janus-Templet siden Numas
Dage saagodt som aldrig havde været lukket, maatte Freden,
som hele den dannede Verden en heel Menneske-Alder nød
under Keiser Augustus, være en Vederkvægelse for alt Godt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
