Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
der fuldelig berettiger hans Begiering til- i Stats - Historien at
kaldes, »en gylden Tid* for alle de Romerske Slaver, altsaa
for hele «Menneske-Slægten* i den gamle Verden, der ingen
lunde frivillig gik under Aaget, men trællede, saalænge den
tjende det Romerske Uhyre. Da nu tillige «Kirke-Historiens*
gyldne Tid, uden at flyde af Augusts Forgudelse, dog indtraf
med det Samme og var paa mange Maader betinget af Verdens
daværende Tilstand, saa seer Man let, at Menneske-Aanden, for
sin egen Fordeels Skyld, maa skiænke den Romerske Revolu
tion en Opmærksomhed, hvorpaa dens Helte og Begivenheder
i og for sig selv ei have mindste retmæssigt Krav; men deraf
følger ogsaa, at de, efter «Spydstage-Retten* maae finde dem i
at behandles, som Roms «Fædre og Helte* behandlede Per
seus ogJugurtha, hvem de skiænkede al muelig Opmærk
somhed, til de fik deres Riger og Skatte, men overlod dem saa
til Utøi*og;Fortvivielse*). Til en saadan «fornem* og lidt gru
som Behandling af Roms »Kløver-Blade* (Triumvirer) og Ene
volds-Herrer nødes vi desuden af flere Grunde, deels for at
spare den kostbare Tid og Flid til hvad der fortjener dem, og
deels fordi Polyb forlader os; thi vel har vi ogsaa Græker
efter ham, men hverken forstod de saaledes at giøre Boms Hi
storie frugtbar, ei heller var de samtidige, saa de er for det
Meste kun Oversættere fra Latin, og med den «Latinske Histo
rie* maa Man nødvendig giøre kort Proces, nåar Man ikke vil
drukne i den. Det er nemlig, som Man strax opdager, ingen
lunde en omhyggelig Udvikling og Forbindelse af Begiven
hederne, der giør den vidtløftig, thi i den Henseende er Skiø
desløsheden og Magerheden umiskiendelig, men det er Talerne,
som Skribenten extemporerer [opdigter], og det er Frihaands-
Tegningerne af Heltens Bedrifter og Misgierninger, Dyder og
Lyder, eller rettere Skygge-Tegninger af Retter-Gangen paa
«Raad-Stuen og By-Thinget,« hvorved Folk og Begivenheder
naturligviis stilles i det Lys, der synes Raad, Pøbel eller Lov-
Trækkere det fordeelagtigste for Øieblikket, uden Spørgsmaal
om, hvad «Sandhed* har derimod at indvende, eller hvor uef
terrettelig og selvmodsigende den Historie bliver, der sammen
sættes af saadanne Ledd. Hvor nu Historie-Skriverne, som de
Romerske, betragte dem selv ei blot som Dommere i de Dø
des Rige, der raade for om Heltene skal faae deres Triumph,
men som Plut one r, der har Ret til at skabe Alt i Skygge-Riget
*) Diodor (Brudstykker) XXXI. 4. Plutarks Æmilius og Marius.
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
