Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
476
og han, der baade manglede al Dannelse, gned paa sine Grun
ker, og var selv blandt Pøbelen en Fremmed i Byen, kunde da
slet ikke trives, med mindre Man fik en dygtig Krig, som nu
var en sjelden Lykke. Opstanden af de Italienske Bunds-For
vandte fører vel Navn af den «Marsiske Krig* og beskrives
frygtelig, men skiøndt Man i Rom havde det Mundheld, at over
Marserne, som boede i Abruzzo omkring Celano-Søen (Lacus
Fucinus), over og uden dem kunde Ingen triumphere, er det
dog klart, at Krig med Smaa-Kiøbstæderne i Italien var kun en
»Børne-Leg« for Rom, og Marius havde ovenikiøbet den Ærg
relse, at en Anden slog Marserne bedre end han*).
Denne Anden var Adels-Manden Cornelius Sylla, der
allerede i den Numidiske Krig havde drillet Marius, og blev
nu, som Borge-Mester, udnævnt til Feldt-Herre i den eneste
Krig, en Romer endnu kunde vente at høste betydelig Ære og
Fordeel af, nemlig den Mithridatiske, hvorover den gamle
Marius blev saa forbittret, at han, ved Hjelp af Almue-Tribunen
S u 1 p i c i u s og de nu brugelige Overtalelses-Midler paa Thinge :
Knipler og Dolke, fik Sylla attakket og sig selv udnævnt i hans
Sted. Det var imidlertid et fortvivlet Stykke Arbeide, deels fordi
det udførdes ved den «udenbyes* Pøbel og dobbelt fordi Sylla
stod i Spidsen for en Krigs-Hær, der frydede sig i Haabet om
det «Asiatiske Bytte,« og hørde af deres Feldt-Herre, at Mariu s
sikkert vilde opløse den og udskrive en Ny af sine Tilhængere.
Vel havde det hidtil ikke været Skik hos Romerne at «føre
Avind-Skjold« mod Byen, men een Gang skal dog være den
Første og Syllas Tropper bad ham kun at føre an, saa skulde
de nok giøre Beskeed, som de ogsaa virkelig gjorde og kunde
sagtens, da det var noget Nyt, som Ingen ventede. Marius
maatte nu flygte og vanke om i Italien, som en fredløs Mand,
med sit Liv i sin Haand, men det var ham dog spaaet, han
skulde være syv Gange Borge-Mester, det stolede han paa,
hvilede sig lidt i Afrika paa Karthagos Buiner, kom saa igien,
mens Sylla var borte og Byen i Oprør, og naaede virkelig, et
Par Dage før han døde, at blive syvende Gang Borge-Mester.
Før han imidlertid kom saavidt, maatte naturligviis endeel
adelige Hoveder springe, blandt hvilke det af Borge-Mester
Octavius især er blevet mærkværdigt, som det Første, der
stilledes til Skue paa Thing-Stedet, hvor det dog snart fik Sel
skab, thi ved sit Indtog i Rom dannede Marius sig en Liv-
*) Appians Borger- Krig I. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
