Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
477
Garde af bortløbne Slaver, som ikke blot tog Hovedet af hvem
han kaldte sine Fiender, men af alle dem, han ikke hilsede
igien, nåar de hilsede ham, og desuden af deres forrige Herrer
og hvem de [ellers] lystede. Det var alligevel saa langt fra at
skiænke Marius en rolig Søvn, at han tvertimod nu plagedes af
en Søvnløshed, selv Drik ei kunde helbrede, og da han hørde,
Sylla var underveis, fik han sin Helsot og døde, halvfjerdsinds
tyve Aar gammel, i Raseri*). Siden, i den 174de Olympiade,
da Sylla kom tilbage fra Asien og Grækenland med sin seierrige
Hær, indtog han Rom som en fiendtlig By, opkastede sig til
Enevolds-Herre og spillede saaledes med Folks Ære, Liv og
Gods, at Bom erne, som dog var godt vant baade til at see
Blod, giøre Bytte og spase med Slagt-Offere, eenstemmig kaldte
hans Dage, ligesom Fransk-Mændene Robespjerres, «Rædsels-
Tiden**).* Sylla var imidlertid ingenlunde saadan en sam
menvoxet Tiger og Bavian, som det nysnævnte Franske Af
skum, der mere var en Abekat af Marius, nei, denne Corne
lius, efter hans Samtidiges ikke uvittige Bemærkning, en Blan
ding af » L øveog R æ v, « var aabenbar en Romersk Mirab ea u,
der kunde baade Latin og Græsk, skrev selv Beretninger
(Memoirer) om sit Levnefs-Løb og fandtes temmelig sanddru i
den Grav-Skrift, han satte sig selv, som den, der betalde «baade
Ondt og Godt« med Renters Rente***). Han fortjende ogsaa
aabenbar det Til-Navn af «Roms tredie Byg-Mester* som Man
havde spildt paa Marius; thi han gav »Krigs-Standen,«
som Man kaldte Romer-Staten, en splinterny Indretning,
som dog kun var en naturlig Udvikling og blev derfor i det
Væsenlige bestandig. Efter de tresindstyve Olympiader,
Man tilskrev de «syv Konger,« havde Rom nu med et rundt
Tal i hundrede Olympiader havt aarlig afvexlende Borge-
Mestre eller deslige, og fik nu en Di eta tor (Tugte-Mester)
paa übestemt Tid, hvad Spøge-Fuglene meget rigtig kaldte
Konge-Dømmets Benægtelse og Tyranniets Bekiendelse ; men
Navnet bliver aldrig Hoved-Sagen, med mindre det er gan
ske tomt, og Sagen var, at «Borge-Mester og Raad* nu ligesaa
vel havde udtjent som »Borgerskabet,« og maatte afløses af en
ordenlig » Feldt-Herre « i Spidsen for »Linie-Tropper og Lande-
Værn.« Med andre Ord: Byen Bom og den gamle Adel
havde gjort sit Bedste ved at undertvinge hele Verden, men
*) Appians Borger-Krig I. 55—75. Plutarks Marius
**) Appians Borger-Krig I. 84—97. Plutarks Sylla.
***) Sallusts Jugurthiner-Krig. Plutarks Sylla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
